Symfoniens melodier har et karakteristisk dansk islæt og bærer tydeligt præg af Nielsens personlige stil. Nielsens elev, Robert Simpson, beskriver komponistens symfoniske debut som "nok den mest velorganiserede førstesymfoni der nogensinde er skrevet af en ung mand på 27."[2]
Musikværket starter i G-mol, og afsluttes med en hastig peroration i C-dur. Denne tendens til at bevæge sig væk fra den oprindelige nøgle til C-dur, er grundlaget for hele symfoniens tonale struktur, og viser for første gang Nielsens kendetegnende kompositoriske greb, "progressiv tonalitet." (Nielsen overvejede endda på et tidspunkt at kalde værket "Symfoni i C" [3]). Simpson anførte at "det muligvis er den første symfoni som afslutter i en anden nøgle end den hvor den startede".[4]
Instrumentering
3 fløjter, hvoraf den ene fungerer som piccolo i fjerde sats
Simpson, Robert (1952). Carl Nielsen, Symphonist, 1865–1931. London: J. M. Dent. s. 236. ASINB0000CIDKO. See pages 8–24. First edition (reprinted by Hyperion Press ISBN0-88355-715-0).{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: postscript (link)
Simpson, Robert (1979). Carl Nielsen, Symphonist. London: Kahn & Averill. s. 260. ISBN0-900707-46-1. See pages 23–37. Second edition completely revised with additional chapter.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: postscript (link)