Kolding Hallerne, TRE-FOR Arena og fra 2015 Sydbank Arena,[1] er et kompleks af bygninger, hovedsageligt beregnet til sportsaktiviteter og forskellige møder og arrangementer. Komplekset ligger i Koldings sydlige bydel og består af 3 sportshaller, 5 håndboldbaner, 10 bowlingbaner, mødefaciliteter, sportel og en restaurant.
Den største hal har plads til ca. 5100 siddende tilskuer og er hjemmebane for Håndboldliga-holdet KIF Kolding.
Hvis der skal holdes koncert i hallen, er der plads til over 5.000 stående gæster. Sportellet har 55 værelser og plads til 174 gæster. Komplekset har 5000 m2 under tag og der er 10 m loftshøjde. Sydbank er hovedsponsor, hvorfra navnet kommer.