Swansea (walisisk: Abertawe) er en kystby og et amt i Wales. Beliggende ved den sandede kyst i det sydlige Wales, omfatter amtet også Gower Peninsula og Lliw uplands. Byen og amtet Swansea havde i 2011 239.000 indbyggere,[2] hvilket gør det til det næstmest befolkede administrative område i Wales efter hovedstaden Cardiff. Byområdet Swansea har 270.506 (2001) indbyggere og består desuden af byerne Neath, Port Talbot og Pontardawe/Clydach.[3] Gennem det 19. århundrede var Swansea centrum for kobberindustrien[4] og tilegnede sig kælenavnet 'Copperopolis'.[5]
Det moderne navn, Swansea, er afledt af det norrøne navn for den oprindelige handelspost som vikingerne brugt, og som blev grundlagt af Svend Tveskæg (c.960–1014).[6][7][8]