Strålebehandling

Strålebehandling er en medicinsk anvendelse af ioniserende stråling til behandling af bl.a. kræft. Ioniserende stråling slår levende celler ihjel, og behan

Strålebehandling er en medicinsk anvendelse af ioniserende stråling til behandling af bl.a. kræft. Ioniserende stråling slår levende celler ihjel, og behandlingens formål er derfor at tilføre en høj stråledosis til det syge væv, mens sundt normalvæv skånes mest muligt. Strålebehandling kan gives som primær behandling, supplerende behandling til kemoterapi eller smertelindrende (palliativ) behandling.

Teknologi

I dag anvendes primært lineære acceleratorer til at skabe den ioniserende røntgenstråling, som man anvender til behandlingen. I acceleratoren dannes elektroner, som accelereres op til energier på flere MeV. Elektronstrålen rettes så ind mod et metaltarget, hvor elektronerne nedbremses, og energien omdannes til røntgenstråling.

To fabrikanter dominerer markedet for disse acceleratorer: Varian Medical Systems, og Elekta. Tidligere producenter inkluderer Siemens Healthcare og GE Healthcare. I Danmark er størstedelen af maskinparken fra Varian, dernæst Elekta. Enkelte Siemens maskiner er stadig i brug.

Rigshospitalet råder over Danmarks største maskinpark, med hele 13 acceleratorer.[1]

Bivirkninger

Ioniserende stråling påvirker både kræftvæv og raskt normalvæv, hvorfor der opstår en lang række bivirkninger i forbindelse med strålebehandling. Ved behandling i hovedhals-regionen kan patienten for eksempel miste sin spytproduktion, hvilket giver alvorligt ubehag, problemer med at spise samt dårlige tænder. Stråling til rygmarven kan forårsage lammelse og død. Strålebehandling kan desuden give hudrødme, hårtab, diarré, fibrose, kvalme og mange andre bivirkninger. Endelig kan strålebehandling selv forårsage ny kræft i patienten.

Fraktionering

Ved strålebehandling benytter man, at raskt normalvæv typisk kommer sig bedre efter en strålebehandling end kræftvæv. Derfor opdeler man strålebehandlingen i mange små fraktioner, hvilket derved giver mindre skader til normalvævet. I Danmark gives typisk 2 Gray pr. fraktion. I Danmark gives for prostatakræft for eksempel 78 Gray i alt opdelt i fraktioner af 2 Gray fordelt på mandag til fredag. Selve strålebehandlingen tager dermed op imod 8 uger sammenlagt.

Palliativ strålebehandling

Patienter med smerter forårsaget af kræft kan få smertelindrende strålebehandling. Dette kaldes palliativ behandling. Typisk gives det til knoglemetastaser (kræft der har spredt sig fra den primære tumor til knoglerne). De palliative fraktioneringer er typisk kortere end de kurative. Ofte gives mellem 1 og 10 fraktioner. F.eks. kan der gives en dosis på 8 Gray i løbet af én enkelt behandling.

Brachyterapi

Ud over stråling fra en lineær accelerator, kan strålebehandling gives ved at indføre radioaktive kilder direkte i tumoren. Dette kaldes brachyterapi.

Danske strålecentre

I Danmark udføres strålebehandling på følgende hospitaler:

Se også

Referencer

  1. ^ a b "Apparatur - Rigshospitalets Radioterapiklinik". Arkiveret fra originalen 9. februar 2015. Hentet 6. juni 2013.
  2. ^ a b [1] Arkiveret 24. april 2013 hos Wayback Machine Acceleratorer i Aarhus/Herning
  3. ^ [2] Arkiveret 12. oktober 2014 hos Wayback Machine Velkommen til afdelingen
  4. ^ [3] Arkiveret 5. oktober 2016 hos Wayback Machine Stråleterapien Sygehus Lillebælt
  5. ^ [4] Aalborg Sygehus
  6. ^ [5][permanent dødt link] Enhed for Strålebehandling
  7. ^ [6] Arkiveret 14. juni 2013 hos Wayback Machine Region Sjælland klar til at udbyde det første OPP-projekt på et dansk sygehus

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.