Solitaire
Solitaire er et brætspil for én spiller. Spillet spilles på et særligt spillebræt med huller med en pind (eller kugle) i hvert hul på nær ét. Målet med
Solitaire er et brætspil for én spiller. Spillet spilles på et særligt spillebræt med huller med en pind (eller kugle) i hvert hul på nær ét. Målet med spillet er at fjerne samtlige pinde på nær én.
Spillet kendes fra 1697, hvor magasinet Mercure galant bragte en beskrivelse af brættet, reglerne og udvalgte opgaver.
Spillebræt
Der findes to almindeligt anvendte spillebrætter: Det engelske med 33 huller i korsform (ikke ulig ludo) og det franske med 37 huller (et ekstra hul i hver vinkel af korset).
Spil
Almindeligvis begynder man med det midterste hul tomt (i alt fald på det engelske spillebræt), og målet er, at den sidste pind skal ende i det midterste hul.
Spillet rummer kun én type træk: At lade en pind springe over en anden pind til et tomt hul, hvorefter den oversprungne pind fjernes. På de almindelige anvendte spillebrætter kan pinde kun flyttes lodret og vandret.
Strategi
Det er meget let at ende med enkelte pinde, der er placeret langt fra de øvrige pinde.
Løsning
Som andre matematiske opgaver (som f.eks. problemskak) er der blevet regnet på solitaire, og på det engelske spillebræt findes der flere løsninger (den første beskrevet i 1912). På det franske bræt findes ingen løsning, hvor man begynder og ender med det midterste hul - til gengæld findes der løsninger, hvor det tomme hul er lige på den ene side af midten, og den sidste pind ender lige på den anden side af midten.
Litteratur
- Avis, D.; Deza, A. (2001), "On the solitaire cone and its relationship to multi-commodity flows", Mathematical Programming, 90 (1): 27-57, doi:10.1007/PL00011419.
- Beasley, John D. (1985). The Ins & Outs of Peg Solitaire. Oxford University Press. ISBN 978-0198532033.
- Bell, G. I. (2008), "Solving triangular peg solitaire", Journal of Integer Sequences, 11: Article 08.4.8, arXiv:math.CO/0703865.
- Berlekamp, E. R.; Conway, J. H.; Guy, R. K. (1982), Winning Ways for your Mathematical Plays, London: Academic Press.
- de Bruijn, N. G. (1972), "A solitaire game and its relation to a finite field", Journal of Recreational Mathematics, 5: 133-137.
- Cross, D. C. (1968), "Square solitaire and variations", Journal of Recreational Mathematics, 1: 121-123.
- Gardner, M., "Mathematical games", Scientific American 206 (6): 156–166, June 1962; 214 (2): 112–113, Feb. 1966; 214 (5): 127, May 1966.
- Kiyomi, M.; Matsui, T. (2001), "Integer programming based algorithms for peg solitaire problems", Proc. 2nd Int. Conf. Computers and Games (CG 2000), Lecture Notes in Computer Science, vol. 2063, s. 229-240, doi:10.1007/3-540-45579-5_15.
- Uehara, R.; Iwata, S. (1990), "Generalized Hi-Q is NP-complete", Trans. IEICE, 73: 270-273.
Eksterne links
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.