Småspove

Småspove (Numenius phaeopus) er en sneppefugl. Den bliver ofte forvekslet med storspove, men er lidt mindre. Den er 37-45 cm lang og har et vingespænd på 76-

Småspove
Småspove
Videnskabelig klassifikation
DomæneEukaryota
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata
(Chordater)
KlasseAves (Fugle)
OrdenCharadriiformes
(Mågevadefugle)
UnderordenCharadrii
(Vadefugle)
FamilieScolopacidae
(Sneppefugle)
SlægtNumenius
ArtN. phaeopus
Videnskabeligt artsnavn
Numenius phaeopus
Linnaeus, 1758
Hjælp til læsning af taksobokse

Småspove (Numenius phaeopus) er en sneppefugl. Den bliver ofte forvekslet med storspove, men er lidt mindre. Den er 37-45 cm lang og har et vingespænd på 76-89 cm. Småspoven er mest gråbrun med et langt nedadbøjet næb, som er længst hos voksne hunner, og lange ben som storspoven. Småspoven har en tydelig lys stribe på den mørkebrune isse og et kraftigere mønster end storspoven. I almindelig, aktiv flugt kendes den på sine hurtige vingeslag. Der er ingen væsentlig dragtforskel på adulte og juvenile, bortset fra at de juvenile fugle ikke har udviklet næbbet til den fulde længde. I yngleområdet høres dens sitrende triller, og har næsten samme form som storspoven. Flugtkaldet er derimod en hurtig vrinskende tonerække til forskel for storspovens mere klare, fløjtende kald. Småspove kaldes også for 'lille regnspove'.

Ynglepladser og forekomst

Den yngler i Nordamerika, nordligste Europa og i Asien, mest i Sibirien. Den er også fundet ynglende i Østgrønland ved Scoresby Sund, og yngler generelt nordligere end storspoven. I Europa yngler den i Norge, Nordsverige og Finland samt talrigt på Island. Fuglene fra Nordatlanten og Skandinavien overvintrer næsten alle i Vestafrika. De vender tilbage fra slutningen af april og i maj og borttrækket sker juli-september.

Dens ynglepladser er fjeldområder, næringsfattige højmoser og hunnen lægger her 3-5 æg og begge forældre ruger æggene i ca. 20 dage.

Føde

Småspover der yngler inde i landet, tager overvejende insekter, mens fugle, der yngler ved kysten, oftest tager orme og krabber. De supplerer begge med bær og andet plantemateriale. Under trækket udgør bær, specielt revling, en væsentlig del af føden i Danmark, mens det i vinterkvarteret i overvejende grad er vinkekrabber, som fanges på mudder- og sandflader langs tidevandskysterne. Det krumme næb er velegnet til at trække krabberne ud af deres gange i mudderet. Små krabber knuses, mens større krabber bankes åbne af gentagne slag med næbbet, før de indtages.

Kilder

Ekstern henvisning

Beskrivelse af småspove på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.