Slangeurt (Bistorta officinalis) er en kraftigt voksende, løvfældende staude. Den danner store, fladedækkende bevoksninger, som består af oprette, ugrenede
| Slangeurt | |
|---|---|
Slangeurt (Bistorta officinalis): blomsterakset Foto: Sten Porse | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Caryophyllales (Nellike-ordenen) |
| Familie | Polygonaceae (Syrefamilien) |
| Slægt | Bistorta (Slangeurt-slægten) |
| Art | B. officinalis |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Bistorta officinalis Samp. | |
| Synonymer | |
| Persicaria bistorta Polygonum bistorta | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Slangeurt (Bistorta officinalis) er en kraftigt voksende, løvfældende staude. Den danner store, fladedækkende bevoksninger, som består af oprette, ugrenede stængler. Planten er aggressiv og kan true mere moderat voksende planter i nærheden.
Stænglerne bærer brede, ægformede eller næsten trekantede blade. Bladene er helrandede med saftigt grøn, glat overside og grågrøn underside. Blomstringen sker i juni-juli med efterblomstring hen i september. Blomsterne er samlet i et tæt aks, som består af talrige, lyserøde blomster. Frøene modner godt og spirer villigt.
Rodnettet består af en kort, vandret rodstok, som bærer det oprette skud og de mange trævlerødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,75 x 2,5 m (75 x 25 cm/år).
| Slangeurt | |||||
| L = 7 | T = 4 | K = 7 | F = 7 | R = 5 | N = 5 |
Slangeurt er hjemmehørende i Nordafrika, Mellemøsten, Kaukasus, Sibirien, Centralasien, Pakistan, Kina, Japan, og Europa fra Storbritannien i nordvest til Ukraine i sydøst. I Danmark anses arten som naturaliseret med den tætteste udbredelse i det nordlige og vestlige Jylland[1].
Den er knyttet til våde eller fugtige enge med et højt indhold af mineralske stoffer, men samtidigt med et stort humusindhold. Den optræder som karakterart i enge, som bliver slået til hø. På toppen af det tidligere henrettelsessted, Galgeberget, nær Visby på Gotland vokser arten i et tørt og stenet landskab sammen med bl.a. aksærenpris, almindelig guldhavre, bidende stenurt, blodstillende bibernelle, blød hejre, blånende pimpinelle Pimpinella saxifraga subsp. nigra (en underart til almindelig pimpinelle), farvemysike, finsk røn, fåresvingel, gul reseda, Hypochoeris maculata (en art af kongepen), nikkende kobjælde, nikkende limurt, småkronet gedeskæg Tragopogon pratensis subsp. minor (en underart til enggedeskæg) og stor knopurt[2]
Larverne af violetrandet ildfugl har bl.a. slangeurt som foderplante[3]
| Søsterprojekter med yderligere information: |
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.