Slaget ved Lincoln eller første slag ved Lincoln var et slag den 2. februar1141 mellem kong Stefan af England og Matilda af England. Det var en del af den lange borgerkrig, anarkiet (The Anarchy). Stefan blev taget til fange under slaget og kastet i fængsel: Det gjorde Matilda til landets regent.[1][2]
Da slaget begyndte, flygtede mange af de store ledere fra kongen. Andre vigtige personer, der blev taget til fange sammen med kong Stefan, var Baldwin fitz Gilbert; Bernard de Balliol, Roger de Mowbray; Richard de Courcy; William Peverel af Nottingham; Gilbert de Gant; Ingelram de Say; Ilbert de Lacy og Richard fitzUrse, der alle kom fra respekterede baronfamilier; men jarlerne var flygtet.
Da de royale tropper lyttede til Stefans løjtnant, Baldwin fitz Gilbert, kunne fjenden høres, og de arveløse riddere angreb de fem jarlers kavaleri. På venstre flanke angreb jarl William Aumale af York og William Ypres og dræbte de dårligt udrustede walisere, men blev selv angrebet af Ranulfs mænd, der var ordentligt udrustet og i militær orden. Jarlerne, der var i undertal, flygtede hurtigt, og mange blev dræbt eller taget til fange. Kong Stefan og hans riddere blev hurtigt omringet af de angevinske tropper.
Resten af divisionerne kæmpede uden håb om at kunne slippe derfra, og de endte med at blive dræbt eller overgive sig. Baldwin fitz Richard og Richard fitz Urse blev begge såret og taget til fange.
Efter voldsomme træfninger i byens gader blev Stefans hær besejret.[1] Stefan blev taget til fange og fængslet i Bristol. Han blev udvekslet med Robert af Gloucester, som blev taget til fanget under Rout of Winchester i september samme år. Det afsluttede Matildas korte tid på tronen under krigene med Stefan.[2]
^ abSewell, Richard Clarke (1846). Gesta Stephani. London: Sumptibus Societatis. s. 70, 71.
Yderligere læsning
Allen Brown, R., red. (1989). "Proceedings of the Battle Conference 1988". Anglo-Norman Studies. Boydell & Brewer Ltd. 11: 276. {{cite journal}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)