Slaget ved Ceuta

Slaget ved Ceuta
Del af Marokkansk-portugisiske konflikter
Prins Henrik Søfareren under erobringen af Ceuta (Jorge Colaço)
Dato 14. august 1415 Sted Ceuta, Spanien Resultat Portugisisk erobring af Ceuta
Parter
Kongeriget Portugal	Mariniderne
Ledere
Johan 1. af Portugal Henrik Søfareren	Guvernør Ben Salah[1]
Styrke
45.000[2]	Ukendt
Tab
8 dræbte[1][3]	Flere tusinder døde og tilfangetagne. 1 kanon erobret.[4]

Slaget ved Ceuta 14. august 1415 og den efterfølgende portugisiske erobring af den marokkanske by Ceuta havde sine rødder i de tidligste år af Aviz-dynastiet i kongeriget Portugal. Såvel slaget ved Ceuta som – i et bredere perspektiv – æraen med Europas ekspansion var påvirket af Henrik Søfareren.

Perspektiv

Henrik Erobreren, hans brødre og hans far levede i en tid, hvor man vandt hæder gennem sine handlinger og ikke via sin afstamning; den middelalderlige tanke om ridderskab stod fortsat højt ved de europæiske hoffer. På basis af dette syn på verden anførte Henriks far, Johan 1. sammen med sine sønner en hær i et angreb på den muslimske højborg Ceuta i 1415. En sådan "bloddåb" var den traditionelle måde for adelsmænd at vise deres betydning på. I tillæg tilfredsstillede togtet tørsten efter korstog hos krigerne, idet der ikke var nogen større ære for iberiske kristne under reconquistaen, end hvis de kunne tilføre maurerne nederlag.

Portugisisk ekspansion i Marokko 1415-1769

Den portugisiske erobring af Ceuta tjente større formål end blot at skaffe Johans sønner ridderlig hæder. Sejren over de islamiske styrker fik drømmen til at blusse op igen om en samlet kristenhed, der kunne undertvinge islam ved en flerstrenget indsats. Udsigten til en triumf på slagmarken og en religiøs samling med fjerne kristne riger udøvede stor tiltrækningskraft på de europæiske ledere.

Slagets gang

Slaget blev næsten et antiklimaks, idet de 45.000 portugisiske mand på 200 skibe overrumplede det intetanende forsvar af Ceuta, der ikke var forberedt på angreb. Angrebet indledtes om morgenen 14. august 1415 og var afsluttet allerede samme aften med portugisisk erobring af byen. Henrik Søfareren udmærkede sig under slaget, hvor han blev såret.

Efter erobringen af byen, der blev betegnet som "nøglen til Middelhavet", havde Portugal magten over det, der hidtil havde været et af de største nordlige centre for handel i den islamiske verden. Denne afrikanske erobring var den første vigtige krusning af den bølge af en europæisk ekspansion, der i de følgende århundreder skulle skylle ind over alle egne af Jorden.

Noter

1. Gallagher, p. 38
2. Kinard, p. 44
3. Koch, p. 36
4. Chase, p. 109

Kilder

• Gallagher, Aileen (2003). Prince Henry the Navigator: Pioneer of Modern Exploration. ISBN 978-0-8239-3621-2.
• Kinard, Jeff (2007). Artillery: an illustrated history of its impact. ISBN 978-1-85109-556-8.
• Chase, Kenneth Warren (2003). Firearms: a global history to 1700. ISBN 978-0-521-82274-9.
• Koch, Peter O. (2003). To the ends of the earth: the age of the European explorers. ISBN 978-0-7864-1565-6.

Spire Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.