Konkurrencen bliver indledt med en kvalifikationsrunde, hvor de 29 kvalificerede deltagere[1] skal afvikle 125 skud (i fem forskellige positioner). Skuddene er inddelt i 5 gange 25 skud og afvikles i grupper af seks skytter på banen ad gangen. Efter hvert skud roteres der, således at hver skytte kommer til at skyde på næste position. Skytten der senest har skudt på position 5, stiller sig bag ved position 1 og afventer, at denne position bliver fri. I trap skydes der altid kun mod én lerdue ad gangen og hver nedskudt lerdue er ét point. I kvalifikationen kan der skydes to skud mod hver lerdue. Herefter går de seks bedste til finalen, hvor alle skytter starter fra nul point.
Finalen bliver afviklet som elimineringsrunder således, at medaljerne til sidst bliver afgjort af de tre sidste tilbageværende i konkurrencen og guldmedaljen bliver afgjort i en duel mellem de to sidste tilbageværende i konkurrencen. Finalen bliver skudt over 50 skud og i finalen må der kun skydes ét skud mod hver lerdue. Alle seks finalister skyder de første fem runder á fem skud, således at første eliminering sker efter 25 skud. Herefter elimineres skytterne efter hver runde á fem skud. Elimineringen fortsætter indtil guldmedaljevinderen er fundet efter der 50. skud [2].