Ved det sydvestlige hjørne af Lading Sø ligger et middelalderligtvoldsted ved navn Troldhøj, Trolleborg eller Trollerupgård, nævnt i 1300-tallet som Troltorp.[kilde mangler] Der er tale om en rund borgbanke, ca. 11 m i diameter og omkring 3 m høj, med oprindeligt vandfyldte grave omkring. Syd for den er en større flade med grave omkring, hvor der formodentlig har ligget en ladegård.[kilde mangler] Der er også fundet spor af en vandmølle, der har fået vand fra et kunstigt inddæmmet kær.[kilde mangler]
Terp Mølle
Lå ved Borum Møllebæk, der kommer fra Lading Sø, og løber ned i Lyngbygård Å. Hørte først under Lyngballegård, men kom senere under Frijsenborg. Nævnt første gang 1632.[kilde mangler] Bageri oprettet i 1890'erne, i 1906 var der fiskeudklækningsanstalt. Nedlagt som mølle og bageri i 1923.