Skatterådet et er centralt udpeget organ, der sammen med Skatteforvaltningen udgør Danmarks øverste administrative ligningsmyndighed på indkomstskatte- og a
Skatterådet et er centralt udpeget organ, der sammen med Skatteforvaltningen udgør Danmarks øverste administrative ligningsmyndighed på indkomstskatte- og afgiftsområdet. Rådet nedsættes med hjemmel i skatteforvaltningsloven og blev oprettet 1. november 2005 som erstatning for Ligningsrådet.
Skatterådet består af 19 medlemmer, hvoraf 6 er udpeget af Folketinget, mens 13 er udpeget af skatteministeren. Af disse 13 skal 4 være repræsentanter for landbrug, industri, håndværk, handel og lønmodtagere, mens 4 skal repræsentere kommunerne. De 4 kommunale medlemmer indstilles af KL. Medlemmerne af rådet vælges for 6 år. Skatteministeren udpeger rådets formand samt næstformand.[1]
Blandt de sager, som rådet behandler, er vurderinger af fast ejendom, skattelovgivning og afgifter med undtagelse af told. Rådet afgør sager, som Skatteforvaltningen forelægger det – bl.a. anmodninger om bindende svar med principielt indhold. Skatterådet kan som udgangspunkt kun afgøre sager, der forelægges det, men Skatteforvaltningen har i visse sager pligt til forelæggelse.
Skatteforvaltningen (Skattestyrelsen) yder sekretariatsbistand for rådet.
Første formand for Skatterådet var advokat Lida Hulgaard, der efter eget ønske fratrådte den 1. november 2010.[2] Den 1. januar 2020 tiltrådte Jane Bolander som ny formand.[3]
Afgørelser fra Skatterådet er tilgængelige fra hjemmesiden https://www.retsinformation.dk/
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.