Sigtuna kommune ligger i Stockholms län i landskapetUpplandSverige. Kommunens administrationscenter ligger i byen Märsta. Tidligere var Märsta en selvstændig kommune, men er i nyere tid lagt sammen med Sigtuna. Kommunen har gode landbrugsarealer i det østlige indland øst for vigen Skarven i søen Mälaren, omtrent midt mellem storbyerne Stockholm og Uppsala. I kommunen ligger Stockholm-Arlanda Lufthavn – Stockholms hovedflyveplads i nord.
Gennem kommunen går nord-syd hovedvejen E4 og jernbanelinje mellem Stockholm og Uppsala, med eget sidespor til Arlanda.