Sic semper tyrannis er latin og betyder "således altid for tyranner". Det blev foreslået af George Manson ved Virginia Konventionen i 1776 og henviste til Marcus Junius Brutus' udtalelse ved mordet på Julius Cæsar. Udtrykket bliver undertiden fejltolket som "død over tyranner".
Motto
Det er den amerikanske stat Virginias motto. På Virginias våbenskjold står "Virtue" (Dyden) med sværd i hånd og med foden på tyrannens brystkasse, hvis krone ligger på jorden. Våbenskjoldet var udformet af George Wythe, som underskrev den amerikanske uafhængighedserklæring og underviste Thomas Jefferson i lovgivning.
Sætningen er også Allentowns, Pennsylvanias tredjestørste bys, motto. Den nævnes også i Marylands "nationalsang".