Seden er en bydel i Odense NØ med 3.743 indbyggere i byområdet (2006)[1], beliggende 4 km nordøst for byens centrum. Seden ligger øst for Odense Å og grænser op til bydelene Vollsmose mod sydvest, Stige mod nordvest og Bullerup mod øst. 2 km nord for Seden ligger byenSeden Strand, som er opstået omkring 1920.
Seden Skole har 608 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin i 2-3 spor, og 93 ansatte. Skolen blev flyttet til sin nuværende placering på Bullerupvej 30 i 1956. Ud over Seden og Åsum sogne omfatter skoledistriktet den nordøstligste del af Fredens Sogn[4]
Skolen er bygget sammen med Fjordagerhallen og benytter dens faciliteter. Fjordager Idræts Forening (FIF eller Fjordager-IF) bruger også hallen til sine aktiviteter og har afdelinger for basketball, badminton, fodbold (Fjordager Fodbold)[5], gymnastik, håndbold, tennis/bordtennis, motion, minigolf og line dance. Hallen rummer også Fjordagerscenen, hvor der siden 1968 er opført 1-3 amatørteaterstykker om året.[6] I FIF Hytten giver afdelingen Aktive Seniorer undervisning i en lang række fag.[7]
Seden har 4 børnehuse: Fjordager til 16 vuggestuebørn og 42 børnehavebørn, Fridasholm til 12 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn, Hvenekilden til 56 børnehavebørn og Seden Børnehus til 46 børnehavebørn.[8]
I 1899 beskrives Seden således: "Seden med Kirke, Præstegd., Skole, Hospital (ved Kirken; opr. 1736 af Oberst G. H. Brüggemann til Ulriksholm og Østergaard, Plads for 2 fattige, der aarl. faa 24 Kr.) og Jærnbanestation; en stor Del af Byens Indbyggere lever af Fiskeri."[13] Målebordsbladet fra 1900-tallet viser desuden et forsamlingshus.
Seden havde station på Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane, der blev åbnet i 1900. I 1914 blev den forlænget til Martofte og kom til at hedde Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane. Seden Station lå ½ km syd for kirkelandsbyen og havde et kombineret krydsnings- og læssespor med siderampe. I 1911 blev der anlagt sidespor til et cikorietørreri.[14]
I løbet af mellemkrigstiden og efterkrigstiden udviklede der sig en bymæssig bebyggelse i tilknytning til Seden station. Stationsbyen havde 459 indbyggere i 1930, 527 i 1935[15] 413 i 1940[16], 428 i 1945, 431 i 1950[17], 442 i 1955[18], 432 i 1960[19] og 915 i 1965.[20]
Banen blev nedlagt i 1966. Stationsbygningen er bevaret på Svendsagervej 6A. Fra Helsted mod øst går der en sti på 1½ km, som med små afbrydelser følger banens tracé til Agedrupvej.
Seden Skydebane
2 km nordvest for Seden for enden af Mindelundsvej ligger Seden Skydebane med skydevold ud mod Odense Fjord. Den har eksisteret siden 1868 og nedlagt i 2020. Vagthuset, som ses på målebordsbladet, er opført 1889 men den figurerer ikke på de nyeste kort og er heller ikke med i Hjemmeværnets skydebaneoversigt.[21]
Under besættelsen blev skydebanen brugt af Værnemagten, som formodentlig havde et stort våbenlager der. Ved krigens afslutning blev ligene af 13 mænd og 1 kvinde fundet nedgravet i området. De var ofre for tyskernes terror under WW2, dels likvideret pga. deres tilknytning til den danske modstandsbevægelse og som uskyldige ofre i en krydsild mellem tyskere og danske modstandsfolk i Skattergade i Svendborg.
I september 1946 blev der rejst en mindesten for dem på det sted hvor flest var nedgravet. Alle ofre er efter krigen genbegravet der hvor de var hjemmehørende.
Efter nedlæggelse af skydebanen i 2020 er området leveret tilbage til Seden Kirke som fremover stiller området til rådighed for rekreative formål og som vedligeholder mindelunden.[22]
^Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 101. Bind 1. Hæfte: Folkemængden 5. November 1935 i Kongeriget Danmark; København 1936, s. 176
^Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 113. Bind 3. Hæfte: Folkemængden 5. November 1940 i Kongeriget Danmark; København 1941, s. 127
^Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 147. Bind 1. Hæfte: Folkemængde 1950; København 1952, s. 22
^Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 166. Bind 1. Hæfte: Folkemængden 1. Oktober 1955 i Kongeriget Danmark og Danmarks administrative inddeling; København 1957, s. 25
^Statistiske Undersøgelser Nr. 10.: Folketal, areal og klima 1901-60; Det statistiske Departement, København 1964, s. 185
^Statistiske Meddelelser 1968:3 Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; Danmarks Statistik, København 1968, s. 18
Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688 (København 1927, reprotryk for Landbohistorisk Selskab København 1975)
.svg)
