Den er Odenses ældste kirke, og det var her Danmarks sidste vikingekonge, Knud den Hellige, og hans bror Benedikt Svendsen(no) blev dræbt i 1086. Umiddelbart efter kongedrabet blev der tæt på Sankt Albani Kirke omkring 1095 opført en treskibetkorskirke af frådsten med en stor krypt under koret. Ved Knud den Helliges kanonisering i 1101 blev den nye kirke indviet til ham og kaldtes Sankt Knuds Kirke. Sankt Albani Kirke eksisterede gennem hele middelalderen - først som en trækirke og senere bygget i sten og tegl. Den blev nedlagt og nedrevet omkring 1540.
Kulten omkring helgenkongen betød, at der i dag findes et stort og unikt skriftligt kildemateriale fra den tidlige middelalder kaldet "Odenselitteraturen".[1]
Samtidig er der siden 1886 udført arkæologiskeudgravninger i området omkring Albani Kirke. Især de sidste 15 års undersøgelser har tilvejebragt et enestående og omfangsrigt arkæologisk datasæt.[2][3]. Bl.a. blev der i 2015 fundet en bispegrav fra 1000-tallet på stedet.[4]