Saltpande

Naturlige saltpander eller saltflader er flade vidder af jord dækket med salt og andre mineraler, som normalt skinner hvidt under solen. I Danmark findes de i

Saltpande
Saltpande ved Karum-søen i Etiopien

Naturlige saltpander eller saltflader er flade vidder af jord dækket med salt og andre mineraler, som normalt skinner hvidt under solen. I Danmark findes de i marskområder, delvis uden vegetation, bl.a. på Rønnerne på Læsø og i indermarsken på Skallingen i sydvestjylland, hvor de er 5-200 m i diameter og 10-30 cm dybe.[1] Andre steder findes de i ørkener, og er naturlige formationer (i modsætning til saltfordampningsdamme, som er kunstige).

En saltpande opstår når en sø eller dam fordamper. Dette sker i et klima, hvor vandfordampningshastigheden overstiger nedbøren, altså i en ørken. Hvis vandet ikke kan løbe ned i jorden, og bliver på overfladen, indtil det fordamper, og efterlader mineraler udfældet fra saltioner opløst i vandet. I løbet af tusinder af år ophobes mineralerne (normalt salte) på overfladen.[2] Mineralerne reflekterer solens stråler og fremstår ofte som hvide områder.

Saltpander kan være farlige. Saltskorpen kan dække over en sump af mudder, der kan opsluge en lastbil. Qattara-sænkningen i den østlige del af Saharaørkenen indeholder mange sådanne fælder, som tjente som strategiske barrierer under Anden Verdenskrig.[3]

Eksempler

Bonneville Saltflade, Utah

Bonneville Saltflade i Utah, hvor der er blevet sat mange landhastighedsrekorder, er en velkendt saltpande i de tørre områder i det vestlige USA.

Etosha-panden, i Etosha nationalpark i Namibia, er et andet kendt eksempel på en saltpande.

Salar de Uyuni i Bolivia er den største saltpande i verden. I 2024 anslåes det at Bolivia, med anslået 23 millioner tons, ejer omkring 22% af verdens kendte lithiumressourcer (105 millioner tons); de fleste af dem findes i Salar de Uyuni.[4] Det store område, den klare himmel og den enestående fladhed af overfladen gør Salar til et ideelt objekt til at kalibrere højdemålerne på jordobservationssatellitter.[5][6]

En del af Rann of Kutch (Indien) er saltmarsk i den våde sæson og saltpande i den tørre sæson.[7]

Cono de Arita i Salar de Arizaro, Salta (Argentina)

Referencer

  1. ^ Humlum, Ole; Den Store Danske: [https://lex.dk/saltpande saltpande] i Lex på lex.dk. Hentet 12. november 2024
  2. ^ "Physical Geography | How Salt Shapes Our Lives". The Salt Association (amerikansk engelsk). Hentet 2020-04-26.
  3. ^ Jorgensen, C. (2003). Rommel's panzers: Rommel and the Panzer forces of the Blitzkrieg, 1940-1942 (pp. 78–79). St. Paul, MN: MBI
  4. ^ "Lithium Statistics and Information" (PDF). USGS. (other Lithium statistics from USGS)
  5. ^ Borsa, A. A; et al. (2002). "GPS Survey of the salar de Uyuni, Bolivia, for Satellite Altimeter Calibration". American Geophysical Union, Fall Meeting. Bibcode:2002AGUFMOS52A0193B.
  6. ^ Lamparelli, R. A. C.; et al. (2003). "Characterization of the Salar de Uyuni for in-orbit satellite calibration". IEEE Trans. Geosci. Remote Sens. 41 (6): 1461-1468. Bibcode:2003ITGRS..41.1461C. doi:10.1109/TGRS.2003.810713. S2CID 18716304.
  7. ^ Springer, K. (9. juli 2018). "Rann of Kutch: Explore India's largest salt desert". CNN Travel. CNN. Hentet 5. oktober 2020.

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.