Saint Rebel

Saint Rebel
OprindelseDanmark København
GenreHård rock
Aktive år2005 - 2015
PladeselskabMighty Music
MedlemmerJonas Kaas
Lasse Hansen
Jesper Riis Kjærsgaard
Martin Højfeldt
Jakob Poppelvig

Saint Rebel er et dansk hard rockband dannet i København. Deres debutalbum The Battle Of Sinners And Saints udkom i foråret 2012. Bandets seneste udgivelse, selvbetitlede Saint Rebel, udkom i Danmark i september 2014, og i resten af verden i starten af 2015.

Saint Rebel spillede deres sidste koncert d.2. oktober 2015 på Paramount i Roskilde, hvilket var præcis samme sted de spillede deres allerførste koncert 10 år før.

Historie

Bandet blev dannet i København af de fem musikere Jonas Kaas, Mark Francisco Ramirez, Jesper Riis Kjærsgaard, Martin Højfeldt og Allan Blumensen under navnet KoLeN'. Senere skifter bandet navn til Saint Rebel og Mark Francisco Ramirez forlader bandet til fordel for Lasse Hansen.

The Battle of Sinners And Saints

Saint Rebel udkom i marts 2012 med debutalbummet The Battle of Sinners And Saintspladeselskabet Target Records' hard rock label "Mighty Music". Release-festen blev afholdt ved en udsolgt koncert på Bremen Teater.[1] Albummet blev godt modtaget af anmelderne. BTs anmelder Steffen Jungersen beskrev det som "klassisk gadekøter rock’n’roll", og kvitterede med fire ud af seks stjerner.[2] Gaffas Keld Rud belønnede med samme antal stjerner.[3] Albummet blev som eneste debut også nomineret til GAFFA-Prisen 2012 i kategorien "Årets danske hard rock udgivelse". The Battle of Sinners And Saints udkom også i Europa og USA, hvor det i USA nåede en placering som nummer 28 på den amerikanske iTunes Metal chart Top 100. Ligeledes blev numre fra albummet spillet på radiostationer i det meste af verden.[4]

Som opfølgning på debutalbummet drog Saint Rebel på en større turné i Skandinavien, der blev afsluttet med en udsolgt koncert den 20. marts 2013 på det københavnske spillested Lille VEGA.[1] Bandet spillede efterfølgende flere koncerter på en turné i USA.[4]

Albummet Saint Rebel

Fra december 2013 til maj 2014 var Saint Rebel i studiet for at indspille deres andet album. Dette udkom med 12 numre i Danmark den 29. september 2014 med titlen Saint Rebel. Albummet blev ligesom forgængeren nomineret til GAFFA-Prisen som "Årets danske hard rock udgivelse".[5] I midten af januar 2015 udkom det i Europa og USA.

Medlemmer

Bandet har består af:

  • Jonas Kaas - vokal
  • Lasse Hansen - bas
  • Jesper Riis Kjærsgaard - trommer
  • Martin Højfeldt - guitar
  • Allan Blumensen - guitar (The Battle Of Sinners And Saints)
  • Jakob Poppelvig - guitar (Saint Rebel)

Diskografi

Albummer

År Album Højeste placering Certificering
Danmark
2012 The Battle Of Sinners And Saints
2014 Saint Rebel
"—" markerer en udgivelse der ikke opnåede en placering.

Referencer

  1. ^ a b Gaffa. "Saint Rebel". VEGA. Arkiveret fra originalen 2. april 2015. Hentet 28. februar 2015.
  2. ^ Jungersen, Steffen (22. marts 2012). "Gadekøter rock". BT. Arkiveret fra originalen 23. april 2015. Hentet 28. februar 2015.
  3. ^ Rud, Keld (3. marts 2012). "Anmeldelse - The Battle of Sinners And Saints". Gaffa. Arkiveret fra originalen 26. marts 2015. Hentet 28. februar 2015. {{cite news}}: Mere end en |author= og |last= angivet (hjælp)
  4. ^ a b Gaffa. "Saint Rebel på Raschs Pakhuz". Gaffa. Arkiveret fra originalen 2. april 2015. Hentet 28. februar 2015.
  5. ^ Rosenstand Svidt, Ole (5. december 2014). "Årets bedste sang ifølge Saint Rebel". Gaffa. Arkiveret fra originalen 26. marts 2015. Hentet 28. februar 2015. {{cite news}}: Mere end en |author= og |last= angivet (hjælp)

Strategi Solo vs Squad di Free Fire: Cara Menang Mudah!