Sørvágsfjørður er en fjord på Færøerne. Den ligger på vestkysten af Vágar, og strækker sig ca. 3,5 km ind mod bygden Sørvágur. Sit navn har den fra Sørvágur. Andre byer er Bøur ved fjordens nordside, den er særlig kendt for at være velegnet til grindefangst. Videre udfor fjordindløbet ligger Gásadalur. I og ved fjorden ligger holmene Tindhólmur, Dranganir, Gáshólmur og Skerhólmur.
Fra Sørvágur har man udsigt over fjorden til Mykines. Passagerbåden Jósup sejler hver dag fra Sørvágur til Mykines. Samtidigt er Sørvágsfjørður indflyvningsvejen for Vágar Lufthavn.
Galleri
Bøur og Sørvágsfjørður
Udsigt over Sørvágsfjørður med Sørvagur i baggrunden
Sørvágsfjørður
Den store sandstrand ved Sørvagur, hvor fjorden ender