Søren Peter Petersen (født 6. december 1894 i Kolding, død 1945 i Belgien) var en dansk bokser i sværvægtsklassen. Han vandt to olympiske sølvmedaljer i 1920'erne.
Liv og karriere
Søren Peter Petersen blev født i Elmegade 19 i Kolding, han var søn af arbejdsmand Niels Petersen og Karen Marie Stougaard.
Han blev gift i Ålborg og fik en datter (Karen Petersen) og tre sønner (Jørgen Petersen, Birger Petersen og Kaj Petersen).
Amatørkarriere
Som amatør boksede Søren Petersen for AK Jyden i Aalborg. Han vandt det jyske mesterskab fem gange i træk (1919-1923) og det danske mesterskab to gange (1920-1921).
Søren Petersen repræsenterede Danmark ved OL 1920 i Antwerpen, da han stillede op i sværvægtsklassen. Ni boksere deltog i klassen, og efter at have været oversidder i første runde vandt han i kvartfinalen over en britisk bokser, mens han vandt uden kamp i semifinalen over en amerikaner. I finalen tabte han til briten Ron Rawson, der knockoutede Petersen i anden omgang.[1] Søren Petersen stillede også op ved det efterfølgende OL 1924 i Paris, hvor der var 15 deltagere i sværvægtsklassen. Han nåede igen finalen efter at have vundet over en italiensk, en britisk og en hollandsk modstander. I finalen mødte han nordmanden Otto von Porat, som han havde tabt til på knockout inden OL. Petersen måtte igen nøjes med sølvmedaljen, selv om der måtte en pointafgørelse til.[2] Han er hidtil den eneste dansker, der har vundet to olympiske medaljer i bokseturneringen.
Professionel karriere
Efter OL i 1924 blev Søren Petersen professionel. Han debuterede 31. oktober samme år, hvor han vandt over en brite, og en uge senere mødte han nordmanden Johnny Espen i Oslo med en knockoutsejr til danskeren til følge. I sin anden professionelle kamp besejrede han amerikaneren Andre Andersson på point efter 15 omgange i en kamp om det danske(!) mesterskab i sværvægt.[kilde mangler] Den 26. april 1926 blev Petersen i sin 8. kamp matchet mod den stærke svensker Harry Persson i Stockholm i en kamp om det skandinaviske mesterskab, men blev slået ud i 6. omgang.[3] Persson vandt europamesterskabet i sin næste kamp.
Den 30. november 1929 fik Søren Petersen muligheden for at blive den anden danske europamester, da han i en titelkamp i Bruxelles mødte europamesteren Pierre Charles. Petersen blev dog slået ud i fjerde omgang.[3]
Efter det mislykkede EM-forsøg vandt Petersen en enkelt kamp i Tyskland i 1931 mod Hans Schonrath, der netop havde tabt det tyske mesterskab. Petersen tabte derpå tre kampe i 1931 og 1932 mod de forholdsvis stærke modstandere Otto von Porat (Norges store navn på den tid, der hidtil havde bokset alle sine kampe i USA,[2] men nu besejrede Petersen i Oslo), Larry Gains (britisk imperiemester, der siden besejrede Primo Carnera, kort før denne vandt verdensmesterskabet i sværvægt) og den ubesejrede tysker Walter Neusel (senere dobbelt tysk mester og EM-udfordrer).[3]
Efter disse nederlag og en enkelt sejr opgav Søren Petersen karrieren i en alder af 37 år. To år senere forsøgte han et comeback, men efter to nederlag lagde han endegyldigt handskerne på hylden.[4] Han fik i alt 31 kampe som professionel og vandt 17, tabte 10 og fik uafgjort i tre, mens der ikke er oplysninger om én kamp.[3]
Referencer
Eksterne henvisninger
