Rødovrehallen er en dansk idrætshal, der er beliggende i Rødovre. Med sit gulvareal på ca. 4.500 kvadratmeter er den blandt Danmarks største idrætshaller.
Hallen blev opført i 1975/1976 og indviet 3. januar 1976. Den er siden renoveret; dels med ny gulvbelægning i 1994, dels med nyt tag og nye hæve-/sænkevægge mellem de fire halafsnit. Frem til udskiftningen af gulvet i 1994 afvikledes indendørs atletik i hallen. I dag anvendes hallen bl.a. til håndbold, basketball, badminton og volleyball.
Rødovre Skøjte Arena ligger i tilknytning til hallen og er hjemmebane for såvel Rødovre Skøjte & Ishockey Klub som ligaoverbygningen Rødovre Mighty Bulls.
Movias buslinje 7A har endestation ved Rødovrehallen, der også betjenes af linje 9A.
Eksterne henvisninger
55°40′48″N 12°26′31″Ø / 55.68000°N 12.44194°Ø / 55.68000; 12.44194
| Denne artikel om en bygning eller et bygningsværk kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
|