Russiske Føderations Helt

Russiske Føderations Helt
Ordenstegnet for Russiske Føderations Helt
Ordenstegnet for Russiske Føderations Helt
Tildelt af  Rusland
Type Ærestitel
Tildelt for Heroiske bedrifter i tjeneste for Rusland
Status Aktiv
Statistik
Etableret 20. marts 1992
Tildelt totalt 930
Tildelt posthum 410
Lignende Sovjetunionens Helt

Russiske Føderations Helt (russisk: Герой Российской Федерации) er en russisk orden. Udmærkelsen blev indstiftet 20. marts 1992 og består af ærestitlen og, som et synligt tegn på denne, et ordenstegn. Ærestitlen Russiske Føderations Helt tildeles af Ruslands præsident. Russiske Føderations Helt er Ruslands fornemste udmærkelse.

Æresbevisningen Russiske Føderations Helt har udmærkelsen Sovjetunionens Helt som forbillede.

Insignier

Det synlige tegn på ærestitlen Russiske Føderations Helt består af en mangesidet femtakket stjerne ophængt i et bånd i den russiske trikolores farver, hvidt, blåt og rødt.

Ordenstegnet er udformet efter model af ordenstegnet for Sovjetunionens Helt.

Kendte modtagere

Præsident Dmitrij Medvedev med oberst Oleg Mutovin, Russiske Føderations Helt.

Blandt modtagerne af udmærkelsen Russiske Føderations Helt er kosmonauterne Jurij Gidzenko og Jurij Malentjenko, langrendsløberne Ljubov Jegorova og Larisa Lazutina og bryderen Aleksandr Karelin. Tjetjeniens præsident Akhmad Kadyrov blev tildelt udmærkelsen posthumt. Hans søn Ramzan Kadyrov, også præsident i Tjetjenien, er også udnævnt til Russiske Føderations Helt. Kaptajnen på ubåden "Kursk", Gennadij Ljatjin, blev udråbt til Russiske Føderations Helt posthumt.

Ekstern henvisning

Strategi Solo vs Squad di Free Fire: Cara Menang Mudah!