På trods af klubbens navn, ligger den ikke i Liverpool men i den lille by Hoylake på halvøenWirral, som er adskilt fra Liverpool af Mersey-flodens udmunding. Banen omtales derfor ofte som Hoylake. Den har én 18-hullersbane, som er en linksbane.
Historie
Hoylake's historie indeholder en del begivenheder, som indtraf for første gang i golfhistorien. Klubben var igangsætter og vært for det første amatørmesterskab for mænd, som efterfølgende udviklede sig til The Amateur Championship. Den var vært for den første golflandskamp mellem Skotland og England i 1902. Den var vært for de første Home International-matcher og den første transatlantiske match mellem Storbritannien & Irland og USA i 1921, en begivenhed som blev til Walker Cup det følgende år. Det er faktisk Royal Liverpool Golf Club's bidrag til amatørgolf, der har adskilt klubben fra andre klubber i England. Selvom det var The Royal and Ancient Golf Club of St Andrews, der i slutningen af det 19. århundrede antog rollen som golfsportens styrende organ, var det i Hoylake at amatørstatusreglerne blev fremlagt. The Open Championship i 1930 blev spillet i Hoylake, og det var den anden del af Bobby Jones's historiske Grand Slam in 1930. En ung John Lennon spadserede en gang ofte over banen for at besøge sin kæreste og senere kone, Cynthia Powell, som boede i Hoylake.
I 2006 blev The Open Championship afholdt i Royal Liverpool Golf Club for første gang siden 1967. I forbindelse med mesterskabet, fik banen ændret sin hulrækkefølge en smule, således at det gamle 16. hul (et langt par 5) blev 18. hul. Samtidig blev de gamle 17. og 18. hul i stedet 1. og 2. hul, mens det gamle 1. hul blev til 3. hul osv.
Ingen turnering i 1871 på grund af mangel på en præmie. Ingen turneringer i perioden 1915-19 på grund af 1. verdenskrig. Ingen turneringer i perioden 1940-45 på grund af 2. verdenskrig.