Rover 400-serien var en serie af små mellemklassebiler introduceret af Rover i foråret 1990. Fra starten af 2000 og indtil mærket gik konkurs i foråret 2005[1] blev modellen fremstillet i en revideret udgave under navnet Rover 45.
Alle generationerne var udviklet i joint venture med Honda, og var baseret på Honda-modeller.
Den første 400-serie, som blev fremstillet mellem april 1990 og september 1995,[2] var en firedørs sedanudgave af Rover 200-serien. Ligesom den var modellen teknisk set baseret på Honda Concerto. I sommeren 1993 tilkom en stationcarversion med tilnavnet Tourer.
Den anden generation af 400-serien kom på markedet i oktober 1995[2] som combi coupé i samme segment som Ford Mondeo. Modellen var baseret på den femdørs Honda Civic, som kom på markedet i september 1994.[2] Modellen havde ikke længere noget med den mindre 200-serie at gøre.
Motorprogrammet omfattede 1,4- og 1,6-litersmotorer fra K-serien, en 1,6-liters SOHC-motor fra Hondas D-serie (kun med automatgear) og en 2,0-liters benzinmotor fra T-serien samt en 2,0-liters turbodiesel fra den større 600-serie. Rover 400-serien svarede størrelsesmæssigt til Ford Escort, men Rover forsøgte med bl.a. et instrumentbræt med træapplikationer at placere modellen på samme prisniveau som Ford Mondeo. Dette førte til, at bilen trods succes i starten ikke fik samme succes som den tidligere 200/400-serie.
Modellen havde allerede i basisudgaven meget udstyr og kunne leveres med flere former for ekstraudstyr som f.eks. alarmanlæg med kabineovervågning, læderkabine, klimaanlæg, elektrisk glasskyde-/vippetag og fire el-ruder etc.
Ved en akselafstand på 2620 mm var sedanen 4316 mm lang, 1695 mm bred og 1385 mm høj. Combi coupé'en var 4491 mm lang, 1680 mm bred og 1385 mm høj. Egenvægten var opgivet til 1050 til 1200 kg.
I februar 2000[2] gav MG Rover Group 400-serien et facelift og omdøbte den samtidig til Rover 45. Den kunne herefter straks genkendes som den bil, som køberne i de sene 1990'ere så som alternativ til Ford Mondeo og Vauxhall Vectra. Rovers ledelse havde dog erkendt fejlen i den tidligere strategi, og så bilen som konkurrent til Ford Focus.
Benzinmotorerne på 1,4, 1,6 og 1,8 liter og dieselmotoren på 2,0 liter var i lettere modificerede versioner overtaget fra 400-serien, mens den firecylindrede 2,0'er blev afløst af en 2,0-liters V6-motor hentet fra den nye Rover 75, som kun kunne fås i sedanudgaven.
45 fik de bedre sæder fra Rover 75 og igen forbedrede hjulophæng for at forbedre køreegenskaberne og kurvevilligheden. Derved overgik den (især fra 2003, da modellen begyndte at dele undervognskomponenter med MG-modellerne) de fleste af sine konkurrenter i køreegenskaber.
Rover 45 kunne også fås med trinløs CVT-gearkasse, som var leveret af den tyske fabrikant ZF Friedrichshafen og tidligere benyttet i MG F/TF. CVT-gearkassens specielle konstruktion var med en oliekølet, lamineret stålrem (med ekstern oliekøler), som kørte på forskydelige skinner. Dette førte til adskillige reklamationstilfælde, som MG Rover Group rettede mod den tyske leverandør. Da BMW styrede produktionsstederne for manuelle gearkasser til MG Rover Group, måtte Rover købe gearkassen af BMW hvilket viste sig at blive så dyrt, at Rover til sidst ledte efter andre leverandører. Derfor blev senere Rover 25/45-modeller med motorer op til 1,6 liter udstyret med Ford-gearkasser.
Efter alle disse modifikationer er der på sene modeller − med undtagelse af karrosseriformen − kun få fællestræk med de oprindelige forbilleder fra Honda.
I den første tid solgte Rover 45 godt som følge af sit omfangsrige udstyr, sin komfortable kabine og de lave priser. Priserne forblev moderate, men Rover 45 mistede alligevel sin attraktivitet til bedre udstyrede og mere moderne konkurrenter som Peugeot 307 og Renault Mégane. I forhold til konkurrenterne virkede stylingen på den fortsat på Honda Domani fra 1992 baserede Rover 45 utidssvarende, selv om køreegenskaberne var lige så gode som eller bedre end hos konkurrenterne.
Ved en uændret akselafstand på 2620 mm var bilen 4363 mm (combi coupé) hhv. 4517 mm (sedan) lang, 1696 mm bred og 1395 mm høj. Egenvægten lå på 1105 til 1290 kg.
Bagfra
Rover 45 sedan (2000–2004)
Kabine
Fra sommeren 2001 blev Rover 45 også solgt i en sportsligere og mere elegant udgave under navnet MG ZS.
Facelift
Endnu et facelift i foråret 2004 var det sidste forsøg på at øge Rover 45's salgstal. Modellen fik ny front og bagende, et modificeret instrumentbræt, en nyafstemt undervogn, forbedret udstyr og fik nedsat prisen, hvilket var nødvendigt på grund af, at forbilledet Honda Domani udgik af produktion i Japan.
Produktionen blev indstillet i maj 2005[2] i forbindelse med MG Rover Group's konkurs.[4]
I år 2001 forsøgte MG Rover Group at erstatte 45 med en ny model baseret på en afkortet 75-platform. Denne model havde kodenavnet "RDX60" og blev præsenteret som "Rover TCV". Modellen var større end sine konkurrenter og havde luksuriøse køreegenskaber ligesom Rover 75.
I løbet af konstruktionsfasen var MG Rover's designpartner, Tom Walkinshaw Racing, nødt til at anmelde konkurs da de skulle stå inde for deres Formel 1-team, Arrows. MG Rover mistede herved de fleste CAD-tegninger af bilen og tabte 100 mio. GBP. Senere skulle MG Rover betale yderligere millioner til TWR's kreditor for igen at komme i besiddelse af disse tegninger. Med dette tilbageslag mistede MG Rover mange designere, modelprojekter og kilder, og var ikke længere i stand til at starte på ny. Selv om idéen ikke var helt opgivet, sagde firmaets konstruktører at projektet ikke kunne færdiggøres før firmaets konkurs i forsommeren 2005.
En redning var dog mulig, efter at der blev indgået et joint venture mellem MG Rover og det kinesiske SAIC. SAIC havde dog brug for over et år til at overveje forslaget; efter udløbet af dette tidspunkt havde MG Rover dog ikke længere nogen finansielle midler, da de faceliftede modeller 25, 45 og 75 ikke længere solgte godt og 75 V8 var blevet introduceret.
