Kommandant for kadetstyrken (Skotland) Oberst for Cameronians (Scottish Rifles) Lord Lieutenant af Ross and Cromarty Højkommissær ved Church of Scotland
General Sir Richard Nugent O'ConnorKT, GCB, DSO med bjælke, MC, ADC (21. august1889 – 17. juni1981) var en britisk general, som ledede Western Desert Force i de første år af 2. Verdenskrig. Han var britisk øverstkommanderende i felten under Operation Compass, hvor hans styrker nedkæmpede en langt større italiensk armé, en sejr, som omtrent fordrev aksestyrkerne fra Afrika og førte til, at Adolf Hitler afsendte Afrika Korpset under Erwin Rommel for at forsøge at rette op på situationen. O'Connor blev taget til fange af en tysk patrulje om natten den 7. april1941 og tilbragte over to år i en italiensk krigsfangelejr. Han undslap i december 1943, og i 1944 ledede han det britiske 8. korps i Normandiet og efterfølgende i Operation Market Garden. I 1945 blev han øverstkommanderende for tropperne i den østlige del af Britisk Indien, og derefter ledede han i den sidste tid af det britiske styre i Indien, Nordkommandoen. Hans sidste opgave i hæren var at være generaladjudant for styrkerne i London, hvor han var ansvarlig for den britiske hærs administration, personel og organisation.
Under 1. Verdenskrig gjorde O'Connor tjeneste som signalofficer for 22. brigade i 7. infanteridivision og kaptajn med ledelse af divisionens signalkompagni og midlertidig brigademajor i 91. brigade af 7. division. Han blev tildelt Military Cross i februar 1915. I marts samme år kom han i kamp ved Arras og Bullecourt.[4] O'Connor blev tildelt DSO og udnævnt til midlertidig oberstløjtnant og leder af 1. infanteribataljon i Honourable Artillery Company, delen af 7. division i juni 1917. I november blev divisionen beordret til at støtte italienerne mod østrig-ungarske styrker i slaget ved Piave-floden, som da udgjorde en del af den italienske front. I slutningen af oktober 1918 erobrede 2. bataljon øen Grave di Papadopoli ved Piave floden, hvilket medførte, at O'Connor fik tildelt den italienske æresmedalje i sølv og en bjælke til sin DSO.[4]
Ved krigens slutning fik O'Connor sin kaptajnsrang tilbage.[3]
Mellemkrigsårene
O'Connor gik på Staff College, Camberley i 1920.[5] O'Connors tjeneste i årene mellem verdenskrigene omfattede en post mellem 1921 og 1924 som brigademajor i den eksperimentelle brigade[2] (eller 5. Brigade) under kommando af J.F.C. Fuller, som blev dannet for at afprøve metoder og procedurer for anvendelse af kampvogne og fly i sammenhæng med infanteri og artilleri.
Han vendte tilbage til sin gamle enhed, The Cameronians, som adjudant fra 1924 til 1925. Fra 1925 til 1927 gjorde han tjeneste som kompagnichef ved Sandhurst.[6] Han vendte tilbage til Staff College ved Camberley som instruktør fra 1927 til 1929.[2] I 1930 forrettede O'Connor igen tjeneste med 1. bataljon af The Cameronians i Ægypten og fra 1931 til 1932 i Lucknow, Indien. Fra 1932 til 1934 var han generalstabsofficer af 2. grad i krigsministeriet. Han gik på Imperial Defence College i London i 1935.[6] I oktober samme år, efter at O'Connor var blevet forfremmet til brigadegeneral, overtog han kommandoen over Peshawarbrigaden i det nordvestlige Indien. I september 1938 blev O'Connor forfremmet til generalmajor og udpeget til chef for den 7. division i Palæstina, samtidig med at han blev militærguvernør i Jerusalem.[6]
I august 1939 blev 7. division overført til fæstningen ved Mersa Matruh i Ægypten, hvor O'Connor fik til opgave at forsvare området mod et potentielt angreb fra koncentrerede italienske styrker i 10. armé på den anden side af grænsen i Libyen.[4]
Den italienske offensiv og Operation Compass
Den italienske offensiv og Operation Compass 13. september 1940 – 7. februar 1941.
Italien erklærede krig mod Storbritannien og Frankrig den 10. juni 1940, og kort efter blev O'Connor udpeget til chef for Western Desert Force. Han fik af generalløjtnant Maitland Wilson, lederen af de britiske styrker i Ægypten, til opgave at drive de italienske styrker ud af Ægypten for at beskytte Suezkanalen og britiske interesser fra angreb.[7]
Den 13. september angreb Rodolfo Graziani. Hans forreste divisioner trængte 100 km ind i Ægypten, hvor de nåede byen Sidi Barrani og da de manglede forsyninger, begyndte de at grave sig ned.[8] O'Connor begyndte at forberede et modangreb. Han havde 7. britiske pansrede division og 4. indiske infanteridivision samt to brigader til rådighed.[9] De britiske og Commonwealth tropperne i Ægypten udgjorde omkring 36.000 mand. Italienerne havde næsten fem gange så mange tropper, foruden hundredvis af kampvogne og kanoner og støtte fra en langt større luftstyrke. I mellemtiden blev der sendt små angrebsstyrker sendt af sted fra 7. pansrede division og den nydannede Long Range Desert Group for at teste, genere og afskære italienerne (dette var begyndelsen på det, der blev til Special Air Services). Royal Navy og Royal Air Force støttede ved at bombardere fjendtlige støttepunkter, flyvepladser og bagområder.[10]
En Matilda kampvogn rykker frem i Ægypten som led i Operation Compass.
Modoffensiven Operation Compass begyndte den 8. december1940. O'Connors forholdsvis lille styrke på 31.000 mand, 275 kampvogne og 120 kanoner med dygtig støtte fra RAF og Royal Navy brød igennem et hul i det italienske forsvar ved Sidi Barrani nær kysten. Styrken trængte herefter som en le igennem de italienske bagområder mellem kysten og ørkenen og erobrede det ene støttepunkt efter det andet ved at afskære og isolere dem. De italienske kanoner kunne ikke gøre noget mod de tungt pansrede, britiske Matilda kampvogne, og deres granater prellede af mod panseret.[10] I midten af december var italienerne presset fuldstændig ud af Ægypten, og briterne havde taget 38.000 fanger og erobret store lagre af forsyninger.[11]
Briterne holdt en kort pause, inden de fortsatte angrebet ind i italiensk Libyen mod resten af Grazianis desorganiserede armé. På dette tidspunkt gav den britiske øverstkommanderende i Mellemøsten General Sir Archibald Wavell ordre til 4. indiske division om at trække sig tilbage og lede invasionen af Italiensk Østafrika.[12] Denne erfarne division skulle erstattes af den uerfarne 6. australske division, som, selv om den var sej, ikke var trænet i ørkenkrig.[12] Trods dette tilbageslag fortsatte offensiven med minimal forsinkelse, og i slutningen af december belejrede og erobrede australierne Bardia, som faldt med yderligere 40.000 fanger og 400 kanoner.[13]
I starten af januar 1941 blev Western Desert Force omdøbt til 13. Korps. Den 9. januar blev offensiven genoptaget. Den 12. januar blev den strategiske fæstningshavn Tobruk omringet. Den faldt den 22. januar, og der blev taget yderligere 27.000 italienske fanger sammen med værdifulde forsyninger, fødevarer og våben.[14] Da Tobruk faldt, blev det besluttet, at 13. korps skulle referere direkte til Wavell i hovedkvarteret for Mellemøsten og fjerne hovedkvarteret for de britiske tropper i Ægypten fra kommandovejen.[15] Den 26. januar begyndte de resterende italienske divisioner i det østlige Libyen at trække sig tilbage mod nordvest langs kysten. O'Connor optog straks forfølgelsen og sendte sine kampvogne mod sydvest gennem ørkenen i en udflankningsoperation, mens infanteriet forfulgte italienerne langs kystvejen mod nord.[16] De let pansrede forreste enheder fra 4. mekaniserede brigade nåede frem til Beda Fomm inden de flygtende italienere den 5. februar og blokerede hovedvejen langs kysten og dermed deres flugtrute. To dage senere, efter et bekosteligt og fejlslagent forsøg på at gennembryde blokaden, og med det britiske infanteri i hælene fra Benghazi mod nord, overgav de demoraliserede og udmattede italienere sig.[17] O'Connor og Eric Dorman-Smith telegraferede tilbage til Wavell: "Fox killed in the open..."[18]
På to måneder havde 13. korps rykket 1.300 km frem, ødelagt en hel italiensk armé med 10 divisioner, taget 130.000 til fange og erobret 400 kampvogne og 1.292 kanoner for en pris af 500 døde og 1.373 sårede.[19] Som anerkendelse for dette blev O'Connor udnævnt til Knight Commander of the Order of Bath, den første af hans to ridderskaber.
Tilbageslag og tilfangetagelse
I strategisk forstand var sejren i Operation Compass endnu ikke komplet. Italienerne havde fortsat kontrollen med det meste af Libyen og rådede over styrker, som måtte overvindes. Aksemagternes fodfæste i Afrika forblev en fortsat trussel mod Ægypten, så længe denne situation fortsatte. O'Connor var klar over dette og anmodede indtrængende Wavell om at tillade ham at trænge videre mod Tripoli hurtigst muligt for at få has på italienerne. Wavell var indforstået, og det samme var generalløjtnant Sir Henry Maitland Wilson, som nu var militærguvernør i Cyrenaica,[20] og 13. korps genoptog fremrykningen. O'Connors nye offensiv blev kortvarig. Da korpset nåede til El Agheila, lige sydvest for Beda Fomm, gav Churchill ordre til at fremrykningen skulle stoppe der.[20] Aksemagterne havde invaderet Grækenland, og Wavell blev beordret til at sende alle til rådighed stående styrker dertil så hurtigt som muligt for at modstå invasionen. Wavell overførte 6. australske division og dele af 7. pansrede division samt de fleste af forsyningerne og luftstøtten til denne operation, som endte med at slå fejl. 13. Korps blev sat på vågeblus, og O'Connor blev udpeget til leder af de britiske styrker i Ægypten i Kairo.[20]
Situationen udviklede sig snart til det værre for briterne. I marts 1941 havde Hitler sendt general Erwin Rommel og Afrika Korpset af sted for at stive italienerne af i Libyen. Wavell og O'Connor stod nu overfor en formidabel fjende under en feltherre, hvis snuhed, evner og mod gjorde ham fortjent til sit øgenavn "Ørkenræven". Rommel spildte ingen tid på at iværksætte sin egen offensiv den 31. marts. Den uerfarne 2. pansrede division blev grundigt besejret, og den 2. april kom Wavell til fronten for at inspicere forholdene sammen med generalløjtnant Sir Philip Neame, som nu var leder af de britiske og Commonwealth tropper i Cyrenaica (Wilson var taget af sted for at lede de allieredes ekspeditionskorps i Grækenland).[20] O'Connor blev kaldt frem og ankom fra Cairo den næste dag, men nægtede at overtage Neames post, da han ikke var bekendt med de aktuelle forhold. Han indvilligede dog i at blive og rådgive.[20]
Den 6. april blev O'Connor og Neame taget til fange af en tysk patrulje nær Martuba, mens de var på vej til deres hovedkvarter, som var blevet trukket tilbage fra Maraua til Timimi.[20][21]
O'Connor (i mellem grunden midt i) og andre officerer efter at de var taget til fange af tyskerne.
Fangenskab og flugt
O'Connor tilbragte de næste 2½ år som krigsfange, fortrinsvis på Castello di Vincigliata ved Firenze i Italien. Her var han og Neame i selskab med bl.a. generalmajor Sir Adrian Carton de Wiart og viceluftmarskal Owen Tudor Boyd. Selv om betingelserne under deres ophold ikke var ubehagelige, dannede officererne snart en flugtklub og begyndte at planlægge et udbrud. Deres første forsøg, et simpelt forsøg på at klatre over borgmuren, førte til en måned i isolation.[20] Det andet forsøg, via en flugttunnel, som blev bygget mellem oktober 1942 og marts 1943, havde nogen succes, idet to newzealandske brigadegeneraler James Hargest og Reginald Miles, nåede til Schweiz. O'Connor og de Wiart, som var til fods, var på fri fod i en uge, men blev fanget ved Bologna i Po dalen. Igen var resultatet en måned i isolation.[20]
Det var først efter den italienske overgivelse i september 1943, at det sidste, vellykkede, forsøg blev gjort. Med hjælp af den italienske modstandsbevægelse undslap Boyd, O'Connor og Neame, mens de blev overført fra Vincigliati. Efter et fejlslagent møde med en ubåd ankom de med båd til Termoli, derpå fortsatte de til Bari, hvor de blev modtaget som gæster af general Harold Alexander den 21. december1943. Efter sin tilbagekomst til Storbritannien fik O'Connor overdraget den riddertitel, som han havde fået tilkendt i 1941 og forfremmet til generalløjtnant. Montgomery foreslog, at O'Connor skulle være hans efterfølger som leder af 8. armé, men denne post gik i stedet til Oliver Leese, og O'Connor fik ledelsen af et korps.[22]
Den 21. januar1944 blev O'Connor chef for det britiske 8. korps.[23] Det bestod af den britiske Guards Armoured Division, 11. pansrede division og 15. infanteridivision foruden 6. Guards Tank Brigade,[23], 8. gruppe af Royal Artillery og 2. Household Cavalry Regiment.
Den 11. juni 1944 ankom O'Connor og de forreste elementer af 8. Korps til Normandiet og området ved Caen. O'Connors første opgave (med 43. infanteridivision) bestod i at gennemføre Operation Epsom, et udbrud fra brohovedet som var etableret af 3. canadiske infanteridivision over Odon og Orne floderne og derpå sikre sig højlandet nordøst for Bretteville-sur-Laize og afskære Caen sydfra.[23] Udbruddet og overskridelsen af floderne blev straks gennemført. O'Connors chef og ven fra tiden i Palæstina lykønskede ham og hans korps med deres succes, men at afskære Caen skulle vise sig langt sværere. 8. korps blev trængt tilbage over Orne-floden. O'Connor forsøgte at genskabe brohovedet i operation Jupiter, men det lykkedes ikke. Selv om operationen var slået fejl på det taktiske niveau, var Montgomery tilfreds med de strategiske fordele i form af, at de tyske pansrede styrker blev indsat og bundet på fronten ved Caen.[23]
Efter at være trukket tilbage i reserve den 12. juli,[23] blev den næste store opgave for 8. korps Operation Goodwood, hvor korpset fik fjernet sine infanteridivisioner, men til gengæld fik tilknyttet 7. pansrede division.[23]
Angrebet begyndte den 18. juli med et massivt luftbombardement fra 9. luftvåben og sluttede den 20. juli med et fremstød fra tre sider for at erobre Bras og Hubert-Folie på højre fløj, Fontenay på venstre og Bourguébus højderyggen i centrum. Angrebet gik imidlertid i stå i silende regn, som forvandlede slagmarken til et ælte, uden at de vigtigste mål blev erobret, først og fremmest Bourguebus højderyggen, som var nøglen til ethvert udbrud.[23]
Efter at korpset var vendt tilbage til sin sammensætning fra før invasionen, men med 3. infanteridivision tilknyttet, skiftede korpset stilling til sydvest for Caen for at tage del i Operation Bluecoat.[24] 15. division angreb mod Vire øst og vest for Bois du Homme for at lette den amerikanske fremrykning i Operation Cobra. Et hurtigt fremstød blev fulgt af kraftige kampe mod syd i de to første dage af fremrykningen, og begge sider led store tab.
Da de allierede forberedte sig på at forfølge tyskerne gennem Frankrig, fik O'Connor at vide, at 8. Korps ikke skulle tage del i denne del af felttoget.[24] 8. Korps blev holdt i reserve, og dens transportkøretøjer blev brugt til at forsyne 12. og 30. korps.[25] Hans enhed blev reduceret midt i august, da 11. pansrede division blev overført til 30. korps og 15. division til 12. korps. Mens han lå i reserve, korresponderede O'Connor flittigt med Churchill, Montgomery og andre og kom med forslag til forbedringer af de pansrede køretøjer og tog fat på forskellige andre problemer, såsom "granatchok". Nogle af hans anbefalinger blev fulgt, såsom montering af rambukke på pansrede køretøjer for at kunne håndtere det vanskelige bocage-landskab, men de fleste blev ignoreret.
O'Connor forblev leder af 8. korps indtil videre og fik til opgave at støtte Horrocks' 30. korps under Operation Market Garden, Montgomerys plan om at etablere et brohoved på den anden side Rhinen i Holland. Efter deres indtog i Weert i slutningen af september var 8. korps klar til og deltog i Operation Aintree, fremrykningen mod Venray og Venlo, som begyndte den 12. oktober.
Den 27. november blev han fjernet fra sin post og gik ordre til at overtage Eastern Command i Indien fra generalløjtnant Sir Mosley Mayne. Ifølge Smart iværksatte Montgomery denne forflyttelse, fordi O'Connor ikke var tilstrækkelig skånselsløs overfor sine amerikanske underordnede[26] selv om Mead hævder, at initiativet kom fra CIGS feltmarskal Alan Brooke, men Montgomery gjorde ikke noget forsøg på at beholde O'Connor.[27] Dette udgjorde afslutningen på en lang og fremragende karriere som leder i kamp, selv om den nye post var vigtig, da den beskyttede 14. armés forsyningslinjer.[27]
I november 1945 blev O'Connor forfremmet til fuld general og udnævnt til øverstkommanderende for Northern Command i Indien.[27] Fra 1946 til 1947 var han generaladjudant for styrkerne og personlig Aide de Camp general for kongen.[26] Han tilbragte en stor del af tiden med at besøge britiske tropper, som var stationeret i Indien og Fjernøsten. Hans karriere som generaladjudant blev kortvarig. Efter en uenighed over en aflyst demobilisering af tropper udstationeret i Fjernøsten indgav O'Connor sin afskedsbegæring i september 1947, og den blev modtaget.[27] Montgomery, som på daværende tidspunkt var Chief of the Imperial General Staff, fastholdt, at han var blevet fyret og ikke havde sagt op, da han "ikke kunne klare jobbet".[26] Ikke længe efter fik han tildelt Knight Grand Cross of the Bath.[2]
På pension
O'Connor gik på pension i 1948 i en alder af 58. Til trods herfor bibeholdt han forbindelsen med hæren og påtog sig andre forpligtelser. Han var kommandant for Army Cadet Force i Skotland fra 1948 til 1959; oberst for Cameronians, 1951 til 1954; Lord Lieutenant af Ross and Cromarty fra 1955 til 1964 og gjorde tjeneste som Lord High Commissioner ved den skotske kirkes generalforsamling i 1964. Hans første kone Jean døde i 1959, og i 1963 giftede han sig med Dorothy Russell. I juli 1971 blev han udnævnt til Ridder af the Thistle.[2] Han døde i London den 17. juni 1981[4] i en alder af 91.
^"Generals Free". Time Magazine (31 January, 1944). Arkiveret fra originalen 5. maj 2009. Hentet 2007-09-14. {{cite journal}}: Cite har en ukendt tom parameters: |lay-url=, |lay-date= og |lay-source= (hjælp)
Barclay, Cyril Nelson (1955). Against all odds: the story of the first offensive in Libya, 1940-41, including extracts from O'Connor's personal narrative. Sifton Praed & Co, London.
Dupuy, R. Ernest; Trevor N. Dupuy (1986). The Encyclopedia Of Military History: From 3500 B.C. To The Present (2nd revised udgave). HarperCollins. ISBN0-060-11139-9.
Mead, Richard (2007). Churchill's Lions: A biographical guide to the key British generals of World War II. Stroud (UK): Spellmount. s. 544 pages. ISBN978-1-86227-431-0.
Сен-Прива-ла-МонтаньSaint-Privat-la-Montagne Країна Франція Регіон Гранд-Ест Департамент Мозель Округ Мец Кантон Маранж-Сьйванж Код INSEE 57622 Поштові індекси 57855 Координати 49°11′23″ пн. ш. 6°02′13″ сх. д.H G O Висота 280 - 342 м.н.р.м. Площа 5,84 км² Населення 1897 (01-2020[1]) Гу
1980 studio album by Steely DanGauchoStudio album by Steely DanReleasedNovember 21, 1980Recorded1978–1980StudioSoundworks, A&R, Sigma Sound, and Automated Sound (New York City)Village Recorders (West Los Angeles)Producer's Workshop (Hollywood)Genre Jazz rock yacht rock Length37:55LabelMCAProducerGary KatzSteely Dan chronology Aja(1977) Gaucho(1980) Alive in America(1995) Singles from Gaucho Hey NineteenReleased: November 21, 1980 Time Out of MindReleased: March 1981 (US) Babylon...
قسطنطين يني معلومات شخصية الميلاد سنة 1885[1] بيروت الوفاة سنة 1947 (61–62 سنة)[1] بيروت مواطنة لبنان الديانة مسيحية إخوة وأخوات ماري يني الحياة العملية المهنة كاتب بوابة الأدب تعديل مصدري - تعديل الشيخ قسطنطين بن عبدو يني (1885 - 1947) ضابط وأديب وم...
Isabel de Dinamarca Electora consorte de Brandeburgo Ejercicio 10 de abril de 1502-11 de julio de 1535Predecesor Margarita de SajoniaSucesor Eduviges JagellónInformación personalNacimiento 24 de junio de 1485 Castillo de Nyborg, Nyborg, Reino de DinamarcaFallecimiento 10 de junio de 1555 (69 años)Berlín, Margraviato de BrandeburgoSepultura Catedral de BerlínReligión ProtestantismoFamiliaCasa real OldemburgoPadre Juan I de DinamarcaMadre Cristina de SajoniaCónyuge Joaquín I Néstor de ...
American medical training program Advanced trauma life supportGeneral informationNamesAdvanced trauma life supportAbbreviationATLSFieldMedicineHistoryInventorJames K. Styner, Paul 'Skip' CollicottInvention date1978DescriptionOrganizerAmerican College of SurgeonsParticipantsemergency physicians, paramedics and other advanced practitionersDuration3 days (for hybrid course)[1]Frequency1 week – 1 monthAdditionallyRelated coursesAdvanced cardiac life supportPediatric advanced life suppor...
روما، مدينة مفتوحةRoma città apertaمعلومات عامةالصنف الفني فيلم دراميالموضوع الحرب العالمية الثانية تاريخ الصدور 1945مدة العرض 100 دقيقة اللغة الأصلية لغة ألمانية، لغة إيطاليةالعرض أبيض وأسود البلد إيطاليامواقع التصوير روما — أوروبا الجوائز المجلس الوطني للمراجعة: الأفلام ا...
Violent CasesViolent Cases, cover art by Dave McKeanPage count48 pagesPublisher Escape Books (1987) Titan Books (1991) Dark Horse (2002) Creative teamWriterNeil GaimanArtistDave McKeanOriginal publicationDate of publication1987ISBN1569716064 Violent Cases is a short graphic novel written by Neil Gaiman and illustrated by Dave McKean. It was McKean's first published work in comics. Though drawn by McKean in shades of blue, brown, and grey, when it was first published by Escape Books in 19...
1931 film ArizonaDirected byGeorge B. SeitzWritten byDorothy Howell (continuity)Robert Riskin (adaption)Augustus Thomas (original playwright)Produced byHarry CohnStarringLaura La PlanteJohn WayneJune ClydeCinematographyTed TetzlaffEdited byGene MilfordMusic byMischa BakaleinikoffDistributed byColumbia PicturesRelease date June 27, 1931 (1931-06-27) Running time55 minutesCountryUnited StatesLanguageEnglish Arizona is a 1931 American pre-Code drama film directed by George B. Seit...
The Japan Golf Association (日本ゴルフ協会, Nihon Gorufu Kyōkai), also known as the JGA, is Japanese national association of golf courses, clubs and facilities and the governing body of golf for Japan. Competitions organized by JGA Japan Open Golf Championship Japan Women's Open Golf Championship Japan Senior Open Golf Championship Japan Amateur Golf Championship Japan Women's Amateur Golf Championship Japan Junior Golf Championship See also Japan Golf Tour LPGA of Japan Tour External...
Magazine produced without a motive of profit For the movement in India, see Little magazine movement. The Chap-Book, a little magazine published circa 1894 In the United States, a little magazine is a magazine genre consisting of artistic work which for reasons of commercial expediency is not acceptable to the money-minded periodicals or presses, according to a 1942 study by Frederick J. Hoffman, a professor of English.[1] While George Plimpton disagreed with the diminutive connotatio...
هذه المقالة يتيمة إذ تصل إليها مقالات أخرى قليلة جدًا. فضلًا، ساعد بإضافة وصلة إليها في مقالات متعلقة بها. (أبريل 2019) ستانلي جرينسبان معلومات شخصية الميلاد 1 يونيو 1941 نيويورك تاريخ الوفاة 27 أبريل 2010 (68 سنة) [1] مواطنة الولايات المتحدة الحياة العملية المدرسة ا...
Ethnic group of the Philippines Not to be confused with Ati people. Aeta redirects here. For Animal Enterprise Terrorism Act, see Animal Enterprise Terrorism Act. Aeta Ita Áitâ Young Aeta girl from Mariveles, Bataan, in 1901Total population50,236[1]Regions with significant populations PhilippinesLanguagesPhilippine Negrito languages, Kapampangan, Filipino, EnglishReligionChristianity, Anito, folk religionsRelated ethnic groupsBatak, Manobo, Mamanwa; other Negrito peoples Aeta (...
Awas Banyak CopetNama alternatifABC: Awas Banyak CopetGenre Drama Kejahatan Komedi PembuatMNC PicturesSkenarioAris NugrahaCeritaAris NugrahaSutradaraAris NugrahaPemeran Icuk Baros Ucup Palentin Nendi Nurdin Dewi Nosar Diza Hanifa Aditya Pratama Putra Agnis Risdayanti Ajeng Dwi Brata Jessica Febriyanti Birgi Putri Lagu pembukaOst. Awas Banyak CopetLagu penutupOst. Awas Banyak CopetPenata musikJoseph S. DjafarNegara asalIndonesiaBahasa asliBahasa IndonesiaJmlh. musim1Jmlh. episode50Produk...
Artikel ini sebatang kara, artinya tidak ada artikel lain yang memiliki pranala balik ke halaman ini.Bantulah menambah pranala ke artikel ini dari artikel yang berhubungan atau coba peralatan pencari pranala.Tag ini diberikan pada Maret 2016. SMP Negeri 79 JakartaInformasiRentang kelasVII, VIII, IXKurikulumKurikulum Tingkat Satuan PendidikanAlamatLokasiJl. Dakota Raya, DKI JakartaMoto SMP Negeri (SMPN) 79 Jakarta, merupakan salah satu Sekolah Menengah Pertama Negeri yang ada di Provinsi DKI J...
Simplistic drawing of a person This article is about the graphic. For the American reggae group, see Stick Figure. This article needs additional citations for verification. Please help improve this article by adding citations to reliable sources. Unsourced material may be challenged and removed.Find sources: Stick figure – news · newspapers · books · scholar · JSTOR (March 2014) (Learn how and when to remove this template message) Basic “stick figure...
Former municipality in Rogaland, Norway Former municipality in Rogaland, NorwayVarhaug Municipality Varhaug herredFormer municipalityView of Varhaug Church, the main church for the municipality Rogaland within NorwayVarhaug within RogalandCoordinates: 58°37′05″N 05°39′25″E / 58.61806°N 5.65694°E / 58.61806; 5.65694CountryNorwayCountyRogalandDistrictJærenEstablished1 Jan 1894 • Preceded byHaa MunicipalityDisestablished1 Jan 1964 • Su...
2018 EP by Azure Ray WavesEP by Azure RayReleasedOctober 26, 2018GenreDream popLength16:00LabelFlower Moon RecordsProducerAzure RayLouis SchefanoAzure Ray chronology As Above So Below(2010) Waves(2018) Waves is the eighth studio release by American duo Azure Ray, consisting of Maria Taylor and Orenda Fink. It was released on October 26, 2018, on Flower Moon Records. Background After a five-year hiatus following the release of As Above So Below, the band announced in October 2017 that thei...
Heavy cruiser class of the Italian Royal Navy Trento early in her career Class overview Builders Cantiere navale fratelli Orlando Stabilimento Tecnico Triestino Operators Regia Marina Preceded byNone Succeeded byZara class Built1925–1929 In commission1928–1943 Completed2 Lost2 General characteristics TypeHeavy cruiser DisplacementFull load: 13,334 long tons (13,548 t) Length196.96 m (646 ft 2 in) o/a Beam20.6 m (67 ft 7 in) Draft6.8 m (22&...
CiliataRentang fosil: Ediakara–Sekarang PreЄ Є O S D C P T J K Pg N Ciliata dari buku Ernst Haeckel berjudul Kunstformen der Natur (1904) Klasifikasi ilmiah Domain: Eukaryota Kerajaan: Chromalveolata Superfilum: Alveolata Filum: CiliophoraDoflein, 1901 emend. Kelas Karyorelictea Heterotrichea Spirotrichea Litostomatea Phyllopharyngea Nassophorea Colpodea Prostomatea Oligohymenophorea Plagiopylea Sinonim Ciliata Perty, 1852 Ciliata (latin, cilia = rambut kecil), Ciliophora atau Infosoria b...
سان-موريس-دو-ريمون شعار الاسم الرسمي (بالفرنسية: Saint-Maurice-de-Rémens)(بالفرنسية: Reyment) الإحداثيات 45°57′31″N 5°16′32″E / 45.958611111111°N 5.2755555555556°E / 45.958611111111; 5.2755555555556[1] [2] تقسيم إداري البلد فرنسا[3][4] التقسيم الأعلى آن خصائص جغرافية ...
