Retsopgøret er betegnelsen på de især strafferetlige sager mod dem, som under besættelsen havde samarbejdet med tyske myndigheder.
Retsopgørets grundlag var straffelovstillægget, som var udarbejdet i besættelsens sidste år og blev vedtaget kort efter befrielsen. Straffelovstillægget kriminaliserede handlinger begået efter den 29. august1943. Det blev et af de alvorligste kritikpunkter mod loven, idet det blev gjort gældende, at love med tilbagevirkende kraft strider mod en retsstats principper.
Anklagede efter straffelovstillægget var især dem, der havde været i tysk krigstjeneste eller havde haft utilbørligt økonomisk samarbejde med besættelsesmagten (de såkaldte værnemagere).
Af de 32 blev den sidste løsladt i 1956. Alle de udenlandske statsborgere, der var dødsdømt, blev benådet, så det var kun danske statsborgere, som blev henrettet.