Reichsburg

En Reichsburg (rigsborg) eller kejserborg var en borg opført på befaling af – eller erhvervet af – Romernes Konge eller den Tysk-romerske kejser på jord

Reichsburg
Indre borggård på Nürnberger Burg, Bayern, Tyskland.

En Reichsburg (rigsborg) eller kejserborg var en borg opført på befaling af – eller erhvervet af – Romernes Konge eller den Tysk-romerske kejser på jord ejet af kronen (Reichsgut).

Mens konger og kejsere i det tidlige middelalderlige Frankerriget og i det tidlige Tysk-romerske rige rejste rundt i riget med deres omrejsende hof og brugte deres Kaiserpfalz (kejserpaladser) som opholdssteder, blev de svagt befæstede pfalzen fra 1200-tallet gradvist erstattet af egentlige kejserborge. Befæstningen af kejserpaladser var dog allerede begyndt under Hohenstaufen-dynastiet, hvilket ses i 3D-rekonstruktionen af det borglignende kejserpalads i Haguenau, opført af kejser Frederik Barbarossa i midten af 1200-tallet.[1]

Efter Hohenstaufen-dynastiets fald og under interregnum-perioden svækkedes kongemagten betydeligt. Fyrster og biskopper forsøgte at udvide deres territorier, undertvang mindre adel, bekæmpede bystyret (patriciere og gilder) og tilegnede sig uretmæssigt kejserlige len, indkrævede told, udskrev nye skatter og sågar regalia. Fejder og røverbander blomstrede. I denne situation tilbød pfalzen ikke længere tilstrækkelig sikkerhed og blev forladt, ombygget eller forfaldt.

I stedet opførtes stærkt befæstede kejserborge – ofte som højborge (modsat pfalzen, som lå i lavlandet, byer eller ved floder). Eksempler er Nürnberger Burg og Reichsburg Trifels. Mange blev bygget i regioner med høj koncentration af rigsgods som Schwaben, Franken, Pfalz og Alsace. Konger opholdt sig også ofte i trofaste fries rigsstæder.

I modsætning til Frankrig og England, hvor kongelige hovedresidenser blev centraliseret og begyndt at udvikle sig til hovedstæder fra 1200-tallet og frem (fx Palais de la Cité, Palace of Westminster), skete dette ikke i det tysk-romerske rige, som fastholdt traditionen med valgkongedømmet og derved fik konger fra vidt forskellige regioner Ønsket om at kontrollere riget og dets oprørske regionale herskere, gjorde at de tysk-romerske kejsere ikke kunne begrænse sig til deres hjemegn og deres private paladser. Som følge heraf fortsatte konger og kejsere med at rejse rundt i riget langt op i moderne tid.[2]

Forvaltningen af disse borge og det omkringliggende jord, blev overdraget til kejserlige ministerialis eller burgmann – kendt som Reichsministerialen.

Eksempler

Tyskland

Burg Berwartstein i Pfalz, Tyskland.
Baden-Württemberg
Burg Harburg, en af Staufernes kejserborge, Harburg, Bayern, Tyskland.
Bayern
Burg Münzenberg, Hessen, Tyskland.
Hessen
Niedersachsen
Nordrhein-Westfalen
Rheinland-Pfalz
Saarland
Sachsen
Sachsen-Anhalt
Thüringen

Frankrig

Schweiz

Italien

Referencer

  1. ^ 3D-visualisering af Kaiserpfalz i Haguenau, produceret af det franske artilleris "28e groupe géographique": Modélisation 3D du Château Impérial de Haguenau
  2. ^ Karl Otmar von Aretin: Das Reich ohne Hauptstadt? I: Hauptstädte in europäischen Nationalstaaten, red. af T. Schieder & G. Brunn, München/Wien, 1983, s. 1–29.
  3. ^ Wilfried Sponsel, Hartmut Steger (2004). Vergangene Burgen und Herrensitze. Eine Spurensuche im Blickfeld des Rieses. Augsburg: Satz und Grafik Partner. s. 14, 83 ff. ISBN 3-935438-27-3.
  4. ^ Wilfried Sponsel, Hartmut Steger (2004). Vergangene Burgen und Herrensitze. Eine Spurensuche im Blickfeld des Rieses. Augsburg: Satz und Grafik Partner. s. 14. ISBN 3-935438-27-3.
  5. ^ Wilfried Sponsel, Hartmut Steger (2004). Vergangene Burgen und Herrensitze. Eine Spurensuche im Blickfeld des Rieses. Augsburg: Satz und Grafik Partner. s. 14, 165 ff. ISBN 3-935438-27-3.
  6. ^ Wilfried Sponsel, Hartmut Steger (2004). Vergangene Burgen und Herrensitze. Eine Spurensuche im Blickfeld des Rieses. Augsburg: Satz und Grafik Partner. s. 14, 173 ff. ISBN 3-935438-27-3.

Eksterne henvisninger

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.