Refleksmodtager

En refleksmodtager er en radioforsatstype, som før i tiden benyttedes for at spare på antallet af anvendte transistorer og elektronrør.

Refleksmodtager
Eksempel på refleksmodtagerdiagram, men udelad trimmekondensatoren på 30pF. (Trimmekondensatoren forårsager at trinet også fungerer som en superregenerativ modtager.)
Den ønskede HF-radiokanal kommer ind via stel og kondensatoren på 5..10nF på basis af OC872. Fra kollektor tappes den forstærkede HF ud (HF-forstærkerfunktion) via 10nF og AM-detektoren udgøres af 2*OA625 og lavpasfiltreres af 10nF, så nu haves LF fra radiokanalen. Den ledes sammen med DC og AGC-bias via 3Kohm modstanden tilbage til basis af OC872. Fra kollektor tappes den forstærkede LF (LF-forstærkerfunktion) via 5kohm og lavpasfiltreres af 10nF til LF-udgangen (NF – tysk NiederFrequenz).
Voila – forstærkertrinnet benyttes til forstærkning af to forskellige frekvensintervaller samtidig.
Blokdiagram af en refleksmodtager.

En refleksmodtager er en radioforsatstype, som før i tiden benyttedes for at spare på antallet af anvendte transistorer og elektronrør.

Det grundlæggende i en radioforsats af refleksmodtagertypen er, at et eller flere af forstærkertrinnene benyttes til forstærkning af flere frekvensintervaller samtidigt – sædvanligvis 2 – f.eks. (radiofrekvens og audiofrekvens - eller MF) og audiofrekvens).

Frekvensintervallerne skal være letadskillelige via filtre. Hvis lavfrekvens forstærkes i forstærkertrinnet, så anvendes som regel lavpasfiltre til at koble LF ind i indgangen og ud ad udgangen.

Eksterne henvisninger

 Wikimedia Commons har medier relateret til:

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.