Queens Corner er et højhusbyggeri i centrum af Herning opført i 2009. Bygningen er på 12 etager, hvoraf de 9 øverste er placeret i et slankt tårn ovenpå basen med 3 etager. Oprindeligt var det planen at de 9 øverste etager skulle indeholde 14 lejligheder, men undervejs i byggeriet blev det besluttet at lave erhvervslejemål på alle etager.