Ved prægning frembringes aftryk med prægestempler i form af fordybninger eller ophøjede figurer i et stof.


Ved prægning frembringes aftryk med prægestempler i form af fordybninger eller ophøjede figurer i et stof.
Til prægning kan anvendes håndværktøj eller en kraftig presse − ved forgyldning en forgylderpresse til 'presseforgyldning' − og prægningen foregår så mellem graverede, hærdede og gult anløbne stålstempler. Skal præget være dybt, som til medaljer, gentages operationenén eller flere gange, idet blanketten[1],[2] om fornødent udglødes mellem operationerne.
Prægning foretages navnlig med mønter og medaljer, tidligere ved hammerprægning og senere ved maskinprægning. Præning kan også ske ved fremstilling af gafler, skeer og lignende genstande samt småting som knapper og urkassebunde.
Inden for bogbinderiet anvendes også forskellige slags prægestempler i form af panel- og rullestempler og filéter. På bogbind kan man præge et mønster eller en tekst ved anvendelse af prægeblok eller prægestempler. Præget kan være forgyldt (presseforgyldning[3]), farvelagt eller uden farve, 'blindt', blindtryk.
1832 tog englænderne en forgylderpresse i brug til maskinel prægning af bogbind. Det gjorde det muligt at fremstille billige, maskinudsmykkede forlagsbind − 'komponerede bind'[4] − i konkurrence med de sædvanlige håndindbundne og udsmykkede privatbind.


| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.