Preussen var et land ved den sydøstlige del af Østersøen, beboet af de baltiske preussere. Den Teutonske Orden undertvang til sidst landet efter 1225 og efter at de mere eller mindre havde udryddet ur-preusserne.
Preussen som et politisk statsbegreb har udspring som len til Polen (1466–1657), men Preussens ældre historie(sv) og navnet Preussen er betydeligt ældre, og har sit udspring i de baltiske prusere (latin: pruzzi, prussi eller prutheni, i Nestorkrønikenprusi;) beboede i fortiden området langs Østersøens kyst mellem floderne Nemunas og Wisła, hvilket omtrent modsvarer det østlige Polen fra Østersøen ned til Warszawa samt Kaliningrad. Dette område var i ældre tider vildt og skovrigt med moser og søer. Man talte hovedsageligt et sprog som kaldtes prusisk (eller gammelpreussisk), men også semgallisk, seliska og kurisk. De preussiske folk som da levede ar nært beslægtet med indbyggerne i nutidens Litauen.