Podyjí nationalpark (tjekkisk: Národní park Podyjí) er et beskyttet område i Tjekkiet (i den sydlige del af Mähren). Da den er sammenhængende hen over grænsen med Østrigs Thayadal nationalpark, omtales de tilsammen som ”den internationale park”[1]. Podyjí beskytter skove, der er næsten naturskove, langs den dybe Dyjeflods dal. Biomets tilstand af velbevarethed omtales som enestående i Centraleuropa.[2]
Juridisk status
Podyjí nationalpark er den ene af fire nationalparker i Tjekkiet, og den har et areal på 63 km² og en bufferzone på 29 km². Den blev formelt udnævnt til nationalpark den 1. juli 1991 ved en regeringsbeslutning (nr. 164/1991).[2]BirdLife International (IBA) har optaget parken under sit kriterium ”C6”, der dækker araler større end 76,66 km².[3]
Højsletten er blevet træløs på grund af skovfældning og er omdannet til dyrket jord, herunder sætere. Langs flodbredderne ser man rørsumpe eller pilekrat[2][3].
Vindyrkning
Šobes højderne (tjekkisk: Hora Šobes'') er et af de ældste og mest berømte vindistrikter i Tjekkiet. Vindistrikter ligger i nationalparken.[5][6] I 2014 indledte firmaet Znovín Znojmo, der ejer 70% af vingårdene i Šobes, anstrengelser for at få området optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Šobes har ca. 12 ha med vingårde.[7]