Sankt Stanislaus-ordenen, Medalje "Til minde om 300-årsdagen for Romanov-dynastiet" (1913), Sankt Georgsordenen, 4. klasse (1914), Sankt Annas Orden, 3. klasse (1906), Sankt Annas Orden, 4. klasse (1904) med flere
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Efter et nederlag på Krim, hvor han mistede halvdelen af sin stående hær, organiserede Wrangel en masseevakuering over Sortehavet.[2] Wrangel gav hver officer, soldat, og civil frit valg: enten at blive evakueret med ham til ukendt sted, eller blive i Rusland og møde den røde hærs dom. Wrangel evakuerede de hvide styrker i resten af den russiske kejserlige flåde, der blev kendt som Wrangel flåde. De sidste militære og civile forlod Rusland med Wrangel om bord på General Kornilov den 14. november1920. I første omgang levede Wrangel på sin yacht Lucullus i Konstantinopel, som blev vædret og sænket af den italienske damper Adria, som var sejlet fra det sovjetiske Batumi. Wrangel, der var i land, slap med livet i behold fra attentatforsøget.
Wrangel rejste derefter med sin stab via Tyrkiet og Tunesien til Kongeriget Jugoslavien som leder af alle russiske flygtninge, og den mest fremtrædende Hvide emigrant. I 1924 etablerede han den russiske Almilitære Union, en organisation oprettet for at kæmpe for at bevare enheden af alle Hvide kræfter uden for Sovjetunionen. Han bosatte sig i Bruxelles i Belgien i september 1927, hvor han arbejdede som mineingeniør.
Død
Wrangel døde pludseligt i 1928, og Wrangels familie mente, at han var blevet forgiftet af sin bror, som kortvarigt boede i hos ham i Bruxelles og angiveligt var sovjetisk agent.[3]
Referencer
^Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
