Peter Larsen Skræppenborg var en dansk bonde og lægprædikant. Han er døbt Oluf Peter Holm Larsen[1], født 8. oktober 1802 i Hunderup, Sct. Knuds Sogn, Odense. Han døde 6. januar 1873 i Dons og er begravet på kirkegården i Almind ved Kolding.
Faren, branddirektør xx , satte ham i lære som landmåler. Da han døde, kunne Peter Larsen følge sin lyst og blive landmand. Han tog tjeneste hos en enke på gården Skræppenborg, Brylle Sogn ved Odense, og 19 år gammel giftede han sig med en af hendes døtre. Familien var, som mange dengang på Fyn, påvirket fra Christiansfeld, og efter Brødremenighedens skik blev der kastet lod om, hvem af børnene der skulle have gården, og loddet faldt på Peter Larsens kone.
Den fynske vækkelsesbevægelse
Peter Larsen blev tidligt draget ind i den fynske vækkelsesbevægelse, som udgik fra Christen Madsen, Bregnør Mark ved Kerteminde[2]. Da de gudelige forsamlinger kom i gang på Fyn, deltog han i dem med stor iver.
Sammen med Christen Madsen og andre rejste han også til Jylland for at holde forsamlinger, konventikler, som var forbudt ved Konventikelplakaten af 1741. Han blev derfor flere gange arresteret og og idømt bøde, en mulkt; men øvrighedens optræden var så usikker og straffene så ubetydelige, at prædikanternes iver snarere blev opildnet end dæmpet derved.
Også i sit hjem holdt han forsamlinger sammen med Anders Larsen (Gamborg, †1868). De blev dog senere modstandere, da Anders Larsen Gamborg sluttede sig til den retning, der blev til Indre Mission, mens Peter Larsen mere og mere sluttede sig til den grundtvigske retning.
Peter Larsen fortsatte sin virksomhed som lægprædikant efter, at han havde solgt sin gård og købt en anden i Dons ved Kolding. Her byggede han en stor forsamlingssal. Hans høstgilder samlede i mange år mange præster og lægmænd.
I modsætning til så mange andre af vækkelsesbevægelses ledere gav han sig ikke af med politik, undtagen når han syntes, at fædrelandets største interesser stod på spil. 1864 var han med at indsende en skrivelse til regeringen om, at den ikke ved sine overvejelser om enten krigen skulle fortsættes eller ej, måtte tage hensyn til, hvad jyderne led ved den, og efter fredslutningen vakte han opsigt ved i Kolding offentlig at tale til kongen og opfordre ham til at omgive sig med danske mænd.
Peter Larsen lagde vægt på i klæder og væsen at blive ved at være bonde, men han var tillige en dygtig bonde. Det smukkeste træk i hans liv er den storartede gavmildhed, han udviste alle vegne, hvor der udførtes noget, som havde hans sympati.
Efter at hans første kone var død 1866, giftede han sig atter 1868. Han døde 6. januar 1873.
Kilder
Litteratur
- Sofus Borgen: Til minde om Ole Peter Holm Larsen (Skræppenborg). Schønberg Kjøbenhavn 1873. 102s.
- Ludvig Schrøder: Ole Peter Holm Larsen, en historisk Fortælling om det gudelige Livsrøre hos det menige danske Folk i dette Aarhundrede. Forlagt af den Miloske Boghandel. Odense 1875.
- Thomas Hansen Erslew: Almindeligt Forfatter-Lexicon for Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande fra 1814, bind I-VI, Forlagsforeningens Forlag, 1843-1868.
- Karl H.N. Vinther: Oplevelser fra Menighedslivet i København og Sydøstsjælland fra Aarhundredets Midte, 1895, side 55 ff.
- P.G. Lindhardt: Vækkelser og kirkelige retninger (1950/1959/1978)
- Anders Pontoppidan Thyssen (red.), Vækkelsernes frembrud i Danmark i første halvdel af det 19. århundrede, bd. I-VII, København/Åbenrå 1960-1977.
Eksterne henvisninger
Noter
- ^ Kirkebog 1798-1814 for Sct. Knuds Sogn, Odense Herred, Odense Amt, opslag 61 (ny udgave).
- ^ Christen Madsen fra Bregnør Mark ved Kerteminde betragtes som den første lægprædikant i den fynske vækkelse (fra ca. 1820). Ifølge P.G. Lindhardt blev Christen Madsen "begravet i Drigstrup" (3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 1979-84, Christen Madsen) – Se evt. også "De fynske vækkelser" af Claus Bjørn i Danmarkshistorien, (denstoredanske.dk)
