Paulus' første Brev til Timotheus

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Fragment af Paulus' første Brev til Timotheus skrevet på papyrus

Paulus' første Brev til Timotheus fra Det Ny Testamente hører til blandt de Pastorale breve. Det er breve, der enten er stilet til en leder af en menighed eller omhandler hvordan menigheden bør organiseres og ledes. Det er omstridt, om det er Paulus, der har skrevet brevene, og hvornår de er skrevet; formentlig mod slutningen af det 1. århundrede eller første halvdel af det 2. århundrede e.Kr.

Indhold

Brevet indledes med at sige, at det er skrevet af Paulus til Timotheus. Paulus minder Timotheus om, at han har bedt Timotheus om at blive i Efesos og forhindre falsk undervisning i loven fra andre. Paulus siger, at loven skal anvendes på syndere som oprørere, mordere og seksuelt umoralske.^[1]

Listen over lovovertrædere omfatter i 1 Tim 1,9-10 det græske ord ἀρσενοκοίτης (engelsk: queer), som er blevet oversat til at betyde homoseksuelle mænd;^[2] I Bibelselskabets oversættelse fra 2020 bliver det til ”mænd, der ligger i med mænd”.

	8 Men vi ved, at loven er god, hvis man bruger den, som lov skal bruges, 9 og når man ved, at en lov ikke er bestemt for retskafne, men for lovbrydere og genstridige, for gudløse og syndige, for spottere og ugudelige, for dem, der slår deres far eller mor ihjel, for drabsmænd, 10 utugtige, mænd, der ligger i med mænd, bortførere, løgnere, menedere, og hvad der ellers strider mod den sunde lære.
1 Tim 1,8-10

Brevet er kendt for, hvad det siger om mænds og kvinders roller i dets andet kapitel, især versene 1 Tim 2,11-14. I Bibelselskabets oversættelse lyder dette vers:

	11 En kvinde skal lade sig belære i stilhed og underordne sig i alt; 12 men at optræde som lærer tillader jeg ikke en kvinde, heller ikke at bestemme over sin mand; hun skal leve i stilhed. 13 For Adam blev skabt først, derefter Eva, 14 og det var ikke Adam, der blev forledt, men kvinden lod sig forlede og overtrådte budet.
1 Tim 2,11-14

Brevet begrunder påbudet ved at sige, at Adam blev dannet før Eva, og at Eva blev narret af slangen.^[3]

Kirkens ledere skal opføre sig på en måde, der er værdig til respekt, undgå overgivelse af vin og forvalte deres anliggender godt.^[4] Timotheus rådes til at undgå falsk lære og fokusere på sandheden.^[5]

Forfatteren diskuterer en liste over enker, der skal forsørges af kirken, og sætter begrænsninger for, hvilke typer kvinder der skal hjælpe: kun gamle enker, der aldrig gifter sig igen, og som prioriterer deres familie, skal modtage hjælp. Enker yngre end tres har sanselige ønsker, der kan få dem til at gifte sig igen.^[6]

Slaver bør respektere deres herrer, især hvis deres herrer er troende.^[7] Folk bør undgå misundelse og undgå fristelsen til at fokusere på at blive rig, fordi "kærlighed til penge er roden til alt ondt."^[8]

	8 har vi føde og klæder, skal vi lade os nøje med det. 9 Men de, der vil være rige, falder i fristelse og baghold og henfalder til utallige tåbelige og skadelige tilbøjeligheder, som styrter mennesker i undergang og fortabelse. 10 For kærlighed til penge er roden til alt ondt; drevet af den er nogle blevet ført bort fra troen og har voldt sig selv mange smerter.
1 Tim 6,8-10

Afslutningsvis får Timotheus at vide, at han skal fortsætte med at "kæmpe troens gode kamp" ved at hjælpe andre til at være dydige og ved at drive sin kirke godt.^[9]

Forfatterspørgsmålet

Forfatterskabet af Paulus’ første brev til Timoteus blev traditionelt tilskrevet apostlen Paulus, selv om denne tilskrivning ofte var omstridt i den ante-nicenske periode, tiden i i kristen historie indtil det første råd i Nicea (år 325). Han er navngivet som forfatteren af brevet i teksten (1 Tim 1,1). Det nittende og det tyvende århundrede satte spørgsmålstegn ved brevets ægthed, og en række forskere er nået frem til, at Første Timoteus sammen med Paulus' Andet Brev til Timotheus og Paulus' Brev til Titus, ikke kan være Paulus' værk, men snarere er kristne skrifter med Paulus som pseudonym fra engang i slutningen af det første til midten af det 2. århundrede.^[10] Flere forskere bekræfter nu denne opfattelse.^[11][12] Som bevis for denne antagelse fremføres, at de pastorale breve indeholder 306 ord, som Paulus ikke bruger i de breve, som ubestridt tilegnes ham, at deres skriftlige stil er forskellig fra hans ubestridte breve, at brevene afspejler forhold og et kirkeorgel, der ikke fandtes på Paulus' tid, og at de ikke optræder i de tidlige lister over hans kanoniske værker.^[13] Moderne forskere, der støtter det paulinske forfatterskab, henviser til Polykarp (år 69-155). Det er således blevet fremført, at "nøglevidnet er Polykarp, hvor der er stor sandsynlighed for, at 1 og 2 Tim var kendt for ham".^[14] Tilsvarende er det fremført, at det er "næsten sikkert eller højst sandsynligt", at Polykarp anvendte sig af 1 og 2 Timothy.^[15]

Markion, en ortodoks biskop, der senere blev ekskommunikeret for kætteri, dannede en tidlig kanon af skriftet ca. 140 omkring Lukasevangeliet og ti af de kanoniske paulinske breve med undtagelse af Første og Andet brev til Timoteus og Titus. Årsagerne til disse udelukkelser er ukendte, og der er adskillige spekulationer om dem, herunder hypoteserne om, at de ikke blev skrevet før efter Markions tid, eller at han kendte til dem, men anså dem som uægte. Tilhængere af paulinsk forfatterskab hævder, at han havde teologiske grunde til at afvise pastoralerne, nemlig deres lære om skabelsens godhed (jf. 1 Tim 4,1ff.).^[16] Spørgsmålet er, om Marcion kendte disse tre breve og afviste dem, som Tertullian siger, eftersom der i 1 Tim 6,20 henvises til "indvendingerne fra den kundskab, der med urette kaldes sådan", hvor det ord, der anvendes for de modsatrettede argumenter, er "antitese", navnet på Markions værk, også en subtil antydning af Markions kætteri, men som det er blevet bemærket, er angrebet på kætterne ikke centralt for de tre breve.^[17]

De første gange de tre pastoralbreve er nævnt er sidst i det 2. århundrede. Der er en række citater fra alle de tre breve i Irenæus’ værk Adversus Haereses (Mod kætterne). Det muratoriske fragment (ca. 170-180) lister bøgerne i Det Nye Testamente og tilskriver alle tre pastorale breve til Paulus. Eusebius (ca. 330) kalder dem, sammen med de andre tretten kanoniske Paulinske breve, for "ubestridte".^[18]

Datering

Moderne forskere placerer generelt brevets mellem slutningen af det 1. århundrede eller første halvdel af det 2. århundrede e.Kr., med en bred usikkerhedsmargin. Selve udtrykket Gnosis ("kundskab") forekommer i 1 Tim 6,20. Hvis parallellerne mellem 1 Timotheus og Polykarp's epistel forstås som en litterær afhængighed af sidstnævnte af førstnævnte, som det er almindeligt accepteret,^[19] ville dette udgøre en terminus ante quem (latin: ”grænsen før hvilken, grænsen efter hvilken” mellem 130-155 e.Kr. Ligeledes er der en række verbale aftaler mellem Ignatius af Antiokia og 1 Timotheus, som samler sig omkring et afsnit på 14 vers i 1 Tim 1.^[20] Hvis disse paralleller mellem Ignatius og 1 Timotheus repræsenterer en litterær afhængighed af Ignatius, ville det flytte datoen for 1. Timotheus endnu tidligere. Imidlertid er Irenæus (som skriver ca. 180 e.Kr.) den tidligste forfatter til klart og utvetydigt at beskrive de pastoralbrevene.

Den tidligste kendte skrift af Paulus første brev til Timotheus blev fundet i 2017 på Oxyrhynchos Papyrus "Oxyrhynchus Papyri 5259", betegnet P133. Det kommer fra et blad af en kodeks, som er dateret til det 3. århundrede.^[21]

Referencer

1. 1 Tim 1
2. Magnuson, Ken (2020). Invitation to Christian Ethics: Moral Reasoning and Contemporary Issues. Kregel Publications. s. 243. ISBN 9780825434457. OCLC 1202739047.
3. 1 Tim 2,13-14
4. 1 Tim 3
5. 1 Tim 4
6. 1 Tim 5
7. 1 Tim 6,1-2
8. 1 Tim 6,8-10
9. 1 Tim 6,11-20
10. Ehrman, Bart. The New Testament: A Historical Introduction to the Early Christian Writings. Oxford University Press. 2003. p. 393 ISBN 0-19-515462-2
    "when we come to the Pastoral epistles, there is greater scholarly unanimity. These three letters are widely regarded by scholars as non-Pauline."
11. Collins, Raymond F. 1 & 2 Timothy and Titus: A Commentary. Westminster John Knox Press. 2004. p. 4 ISBN 0-664-22247-1
    "By the end of the twentieth century New Testament scholarship was virtually unanimous in affirming that the Pastoral Epistles were written some time after Paul's death. ... As always some scholars dissent from the consensus view."
12. David E. Aune, ed., The Blackwell Companion to the New Testament (Malden, MA: Wiley-Blackwell, 2010), 9: "While seven of the letters attributed to Paul are almost universally accepted as authentic (Romans, 1 and 2 Corinthians, Galatians, Philippians, 1 Thessalonians, Philemon), four are just as widely judged to be pseudepigraphal, i.e., written by unknown authors under Paul's name: Ephesians and the Pastorals (1 and 2 Timothy and Titus)."
13. Stephen L. Harris, The New Testament: A Student's Introduction, 4th ed. (Boston: McGraw-Hill, 2002), 366: "In the opinion of most scholars, the case against Paul's connection with the pastorals is overwhelming. Besides the fact that they do not appear in early lists of Paul's canonical works, the pastorals seem to reflect conditions that prevailed long after Paul's day, perhaps as late as the first half of the second century C.E. Lacking Paul's characteristic ideas about faith and the Spirit, they are also un-Pauline in their flat style and different vocabulary (containing 306 words not found in Paul's unquestioned letters). Furthermore, the pastorals assume a church organization far more developed than that current in the apostle's time."
14. Marshall, I. H. and Towner, P. H. (1999), The Pastoral Epistles, T&T Clark, ISBN 0-567-08661-5, p. 3
15. Holmes, MW, "Polycarp's 'Letter to the Philippians' and the Writings that later formed the NT", i Gregory & Tuckett (2005), The Reception of the NT in the Apostolic Fathers OUP, p. 226 ISBN 978-0-19-926782-8
16. John Stott, The Message of 1 Timothy and Titus (Leicester: IVP, 1996), 23.
17. W. Marxsen, Introduction to the New Testament, ET 1968, p. 207: "Can we find, nevertheless, in the light of the contents of the letters, a common key to the understanding of all three? One common factor is to be found in the attack upon heretics, but this does not really stand in the forefront of any of the letters. I Tim. and Tit. are concerned rather with codified 'rules' or 'rules' required to be codified, for the ministry among other things. 2 Tim. also deals with the ministry, not in the sense of laying down rules, but rather that Timothy in fulfilling his ministry should follow the example of Paul."
18. Eusebius, Ecclesiastical History 3.3.5
19. Berding, K. (1999). "Polycarp of Smyrna's View of the Authorship of 1 and 2 Timothy". Vigiliae Christianae. 53 (4): 349-60. doi:10.2307/1584486. JSTOR 1584486.
20. Ignatius' Brev til Magnesianerne kap. 11, deler sætningen "Jesus, som er vort håb" med 1 Tim 1. Ignatius' "Brev til Polycarp" kap. 3 deler sætningen "lær mærkelige doktriner" med 1 Tim 1,3 som en beskrivelse af teologiske modstandere. Ignatius' "Brev til Efeserne" kap. 14 har sætningen "tro og kærlighed til Kristus Jesus", som svarer til "tro og kærlighed i Kristus Jesus" fra 1 Tim 1,14. Denne samme passage af Ignatius fortsætter med at sige "enden er kærlighed", hvilket svarer til 1 Tim 1,5, "Sigtet med det påbud er kærlighed."
21. Jones, B.C. (2017) Two New Greek New Testament Papyri from Oxyrhynchus Arkiveret 28. juni 2017 hos Wayback Machine. (blog) Hentet 25. august 2022.

Eksterne henvisninger

• Paulus' første Brev til Timotheus hos Det Danske Bibelselskab