Parc national de Port-Cros (Nationalpark Port-Cros) er en fransknationalpark på middelhavsøenPort-Cros, ti kilometer fra Rivieraen, øst for Toulon. Den administrerer også naturområder i nogle omkringliggende lokaliteter.
Nationalpark Port-Cros omfatter ud over Port-Cros de mindre øer Bagaud, Gabinière og Rascas herunder en 600 m bred marin beskyttelseszone, i alt 700 hektar land og 1.288 ha omliggende havområde. Nationalparken var den første nationalpark i Europa, der forener terrestriske og maritime zoner. Siden 1971 hører også et 1.000 ha område på naboøen Porquerolles og det der beliggende statslige institut for havbotanik (Conservatoire Botanique National Méditerranéen de Porquerolles) under nationalparkens administration. De omkring 30 fastboende på øen er underlagt de samme restriktioner som de tilsejlende dagsgæster. Badning er kun tilladt på tre strande, og rygning eller medtagning af hunde er forbudt.
Flora og fauna
Ifølge Botanikinstituttet på Porquerolles er der på Port-Cros cirka 530 hjemmehørende plantearter, herunder enkelte, der kun forekommer på øen. Da der ikke er dyrket landbrug i området siden 1890, er øen fuldstændig skovdækket, primært med fyr- og jordbærtræer.