Pagode er den europæiske benævnelse på de
fritstående templer i Indien og Kina i
modsætning til de indiske grottetempler.
Ordet pagode kommer af det sanskritiske bhagavati, "hellig dyrkelses hus",
eller den dravidiske form pogodi.
Pagoden, der er skabt af buddhismen, men
også kan forekomme i brahmanismen, er
sikkert udviklet af den buddhistiske dagope[1] eller
tope(se stupa)[2], kuppelformede monumenter, bestemt til at indeholde relikvier af Buddha eller andre
helgener, eller blot til erindring om en
begivenhed i en buddhas liv.
I den ældre
buddhistiske arkitektur kan pagoderne forekomme
både som selvstændige bygninger og som
altre. Senere udviklede både nybramanismen og
den bagindiske buddhisme den egentlige pagode, hvis
former og udstyr er meget skiftende, men som
altid har en mere eller mindre tårnagtig karakter.
^Se Salmonsen "... I Midten fandtes Gravkammeret med Relikvieskrinet (dagaba), hvorefter hele Bygningen undertiden benævnes med Navnet Dagob. " (se 4. bd, s. 343 og indisk kunst, s. 307). - Dagoba(en)
Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.
