Fickeisen deltog i firer med styrmand ved OL 1900 i Paris i en båd fra hans klub, Ludwigshafener Ruderverein, sammen med Carl Lehle, Ernst Felle, Hermann Wilker og Franz Kröwerath. Ludwigshafen-båden vandt sit indledende heat over en spansk og en fransk båd og gik dermed i finalen,[a] hvor en anden tysk båd fra Germania Ruder Club fra Hamborg vandt foran en hollandsk båd, mens Ludwigshafen-båden blev nummer tre og sidst.[a][1]
I perioden 1909 til 1912 roede Wilker toer uden styrmand sammen med Otto Fickeisen, og de to var ubesejrede i 26 konkurrencer i denne periode.[2]
Fickeisen var tilbage i fireren med styrmand ved OL 1912 i Stockholm. Bådens øvrige besætning bestod af hans bror Rudolf Fickeisen, Albert Arnheiter, Hermann Wilker samt styrmandOtto Maier. Ludwigshafen-båden vandt sit indledende heat over en svensk båd og satte der olympisk rekord. I kvartfinalen roede de alene, og i semifinalen besejrede tyskerne Polyteknisk Roklub fra Danmark og forbedrede her deres egens olympiske rekord fra indledende heat. I finalen var den tyske båd oppe mod en britisk båd fra Thames Rowing Club, og tyskerne vandt dette møde og sikrede sig dermed guldet.[3]
^ abDer findes to finaleresultater fra denne disciplin fra OL 1900 som følge af en række usikkerheder og protester med basis i, at det egentlig var fastsat, at fire både skulle deltage i finalen: de tre heatvindere samt toerne fra heat tre (hvor fire både deltog mod tre i de to første). De øvrige toere protesterede over dette, og man besluttede derfor at udvide finalefeltet til alle vindere og toere. Imidlertid var banen ikke beregnet til seks både, så heatvinderne nægtede at deltage. Første finale blev nu afviklet med toerne fra heat to og tre samt treerne fra heat tre, mens der efterfølgende blev afholdt en finale efter de oprindelige beslutninger; men her nægtede toerne fra heat tre, der havde vundet den første finale, at deltage. Så derfor bestod den anden finale blot at de tre heatvindere. Resultaterne af begge finaler er siden begge blevet officielle.[1]
