Cimarron blev den første western der vandt en Oscar for bedste film og den eneste i genren i 59 år indtil Danser med ulve vandt i 1990.
Filmen var også den første der modtog 7 nomineringer, og den første der vandt mere end 2 priser.
Jackie Cooper blev den første barnestjerne der fik en nominering, og var den yngste i næsten 50 år. Han er den anden yngste oscarnominerede nogensinde,
og den eneste under 18 der har modtaget en nominering til bedste mandlige hovedrolle.
Under uddelingen faldt han i søvn på skulderen af Marie Dressler, der var nomineret i kategorien bedste kvindelige hovedrolle. Da Dressler
blev udråbt som vinder måtte han roligt flyttes over i sin mors skød.[1]