Et onkogen er et gen som potentielt kan forårsage kræft. Et onkogen er ofte muteret eller udtrykt unormalt højt i kræftceller og er dermed i stand til at ændre kritiske cellefunktioner. I modsætning til de fleste normale celler, som vil undergå programmeret celledød (apoptose), når kritiske cellefunktioner bliver forandret, vil et aktivt onkogen forårsage, at cellene overlever og deler sig.
Forstadier til onkogener kaldes proto-onkogener og er ofte normale gener involveret i signaltransduktion og regulerer cellevækst, differentiering og apoptose på en normal måde. Ved f.eks. en mutation, en virusinfektion eller miljøfaktorer (såkaldte carcinogener) aktiveres et proto-onkogen til et aktivt onkogen, dvs. et uhæmmet og unormalt virkende gen.
Onkogenets proteinprodukt benævnes onkoprotein. Nogle onkoproteiner bruges som kræftmarkører.
Mange onkogener er blevet identificeret siden 1970’erne og er blevet mål for kræftmedicin. Nobelprisen i Fysiologi eller Medicin blev i 1989 givet til J. Michael Bishop og Harold E. Varmus for deres arbejde med retrovirus-onkogener.[1]
Proto-onkogen
Her er nogle eksempler på proto-onkogener, der ved aktivering bliver aktive onkogener:
RAS (HRAS, NRAS, KRAS), gener for små GTPaser (enzymer i signaltransduktion); de mest almindelige oncogener i kræft hos mennesker
BRAF, gen for en protein kinase i signaltransduktionen med regulering af celledeling, differentiering m.m.
WNT, gener for en signalvej der regulerer transkriptionen specielt i fostertilstanden og ved regenerering af væv