Da Odense Teater er en landsdelsscene, er teatret forpligtet til at opføre et alsidigt repertoire bestående af både danske og udenlandske klassikere samt moderne danske og udenlandske dramaer, forestillinger for børn og unge, musikforestillinger og dans. Teatret råder over i alt fem scener.
I Jernbanegade findes:
Store Scene med plads til omkring 500 gæster
Værkstedet med plads til omkring 80 gæster
Undergrunden med plads til omkring 50 gæster
Foyerscenen med plads til omkring 50 gæster
I kulturhuset Odeon findes desuden Teatersalen med plads til omkring 250 gæster
Odense Teater er Danmarks næstældste teater. Med rødder tilbage til 1796 har Odense Teater i over 200 år drevet professionel teatervirksomhed. I 1914 flyttede teatret til de nuværende lokaler i Jernbanegade i en nybarok bygning tegnet af Niels Jacobsen.[1] Efterfølgende er teatret flere gange udvidet med sidebygninger.
Direktører
Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.