Byen har udviklet sig som industriby siden 1800-tallet, og en overgang var den Sveriges centrum for tekstilindustri, men denne gik stærkt tilbage efter 2. verdenskrig. Industrien omfatter nu også maskiner, elektronik og papirmasse. Norrköping rummer flere store statslige institutioner bl.a. Migrationsverket, Sjöfartsverket, Luftfartsverket og det meteorologiske institut SMHI. Byen har også et campus af Linköpings universitet og en ikke ubetydelig havn.