Hans forskellige æstetiske og litterære interesser førte ham snart bort fra eksamensstudium, om han overhovedet har indladt sig herpå; allerede 1776 udgav han under Jacob Langebeks påvirkning sit historiske skrift om Stevns Herred, og året efter påbegyndte han i forening med Bertel Christian Sandvig og Hans Jørgen Birch udgivelsen af Ny kritisk Tilskuer, hvilket tidsskrift dog kun havde en kort levetid. Endnu samme år blev han engageret som medarbejder ved redaktionen af Videnskabernes Selskabs Ordbog, et forhold, der varede til 1788, skønt han næppe gjorde synderlig gavn for pengene, i det han lod meget tilbage at ønske både i retning af flid og af kundskaber. Derudover leverede han bidrag til den 1781 udkomne 7. Bind Erik PontoppidansDanske Atlas.
Af Weinwichs ret omfangsrige forfatterskab har så godt som intet overlevet ham; hans vigtigste og for sin tid fortjenstlige arbejde, Dansk, norsk og svensk Kunstnerlexicon (1829) er blevet gjort overflødigt ved senere abejder af andre, og det samme gælder hans Dansk-norske Kunsthistorie (1811); talrige små historiske bidrag til tidsskrifter, oversættelser af August von Kotzebues og andres skuespil, digte m. m. skyldes hans flittige pen. Var end hans lærdom ikke synderlig dybtgående, en levende kærlighed til fortiden og dens minder vil man ikke kunne frakende ham.
Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx: {{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}} og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.