Bioregionen Det canadiske skjold strækker sig hen over den nordlige del af kontinentet fra de Aleuterne i vest til Newfoundland i øst. Den omfatter også den nearktiske zones økoregionerArktisk tundra og Taiga. Det canadiske skjold er den nordligste region i Nearktis, og den rummer overgange fra tundraen i Alaska, det nordlige Canada og Grønland til Taigaen, de nordlige, nåleskove, som strækker sig tværs over kontinentet.
Selv om Nordamerika og Sydamerika for tiden er forbundet ved Panamatangen, var de to kontinenter adskilt i ca. 180 millioner år, hvor de udviklede meget forskellige plante- og dyregrupper. Da det gamle superkontinent Pangæa blev splittet op for ca. 180 millioner år siden, blev Nordamerika hængende sammen med Eurasien som en del af superkontinentet Laurasien, mens Sydamerika var en del af superkontinentet Gondwana. Nordamerika blev senere adskilt fra Eurasien, men kontinentet har i perioder været forbundet med både Asien og Sydamerika ved landbroer, hvad der har muliggjort den udveksling af plante- og dyrearter med disse kontinenter, som kaldes den Store amerikanske udveksling.
En tidligere landbro over Beringstrædet mellem Asien og Nordamerika gav mange planter og dyr mulighed for at bevæge sig mellem disse kontinenter, og den nearktiske zone har mange planter og dyr fælles med den nearktiske zone. De to zoner sammenfattes nu og da til én Holarktisk zone.
Mange af de store dyr fra megafaunaen, f.eks. heste, kameler, mammutter, mastodonter, kæmpedovendyr, sabelkatte (Smilodon), kæmpebjørnen Arctodus simius og geparden blev udryddet i Nordamerika ved slutningen af den seneste istid. Dette udryddelsesfænomen i holocæn falder sammen med, at de første spor efter mennesker dukker op. Tidligere antog man, at udslettelserne i megafaunaen skyldtes det ændrede klima, men mange forskere mener nu, at hovedårsagen var de nyankomne menneskers jagttryk, selv om klimaændringer også har bidraget. Når de store rovdyr uddøde kan det ses som en følgevirkning af, at deres byttedyr blev for få. Den amerikanske bison, den brune bjørn, dens underart, Grizzlybjørn, og den amerikanske underart af Kronhjort, Wapiti indvandrede til Nordamerika omtrent samtidig med menneskene, og de bredte sig hastigt, mens de udfyldte de økologiske nicher, der stod tomme, efter at arterne i den nordamerikanske megafauna var uddøde.
Flora og fauna
Flora og fauna, som opstod i den nearktiske zone
Dyr, der oprindeligt kun fandtes i den nearktiske zone:
Tremarktine, eller kortskallede, bjørne med den uddøde kæmpebjørn (Arctodus simius). Det sidste overlevende medlem af denne gruppe er brillebjørnen (Tremarctos ornatus) fra Sydamerika.
Gepard (Acinonyx jubatus) udviklede sig i Nordamerika og spredte sig senere derfra til Eurasien.
Flora og fauna, der er endemisk for den nearktiske zone
Tim Flannery: The Eternal Frontier: an Ecological History of North America and its Peoples. 2001 ISBN
Taylor H. Ricketts, Eric Dinerstein, David M. Olson, Colby J. Loucks, m.fl.: Terrestrial Ecoregions of North America: a Conservation Assessment, 1999 ISBN
