Område er udpeget for at beskytte de store og artsrige arealer med kalkoverdrev samt de marine naturtyper. Området omfatter nogle af Fyns største og bedst udviklede kalkoverdrev med forekomst af mange sjældne plantearter, herunder flere sydeuropæiske steppeplanter. Den rødlistedetrekløftalant har flere voksesteder i områdets overdrev.
Også Stenrevsområderne har et rigt dyre- og planteliv. På sandbunden ses bevoksninger af ålegræs i 4-6 meters dybde, men dækningsgraden er lav på grund af områdets eksponerede karakter.
Marsvin er udbredt i farvandet omkring Fyn med særlig stor hyppighed bl.a. omkring Fyns Hoved.
Mejlø Vildtreservat
Omkring Mejlø og Enø mellem Korshavn og Lillestrand er der udpeget et 64 hektar stort vildreservat for at beskytte ynglefuglene i området. Der er nogle gange op mod 1000 par vandfugle der yngler på øerne, især edderfugl, stormmåge, sølvmåge, havterne, strandskade og tejst har her sit eneste ynglested ved Fyn. Derfor er der adgang forbudt på øerne, og i en 50 meter zone omkring dem i yngletiden.[2][3]