Først i det 19. århundrede, var alpestenbukken hårdt presset af jagt, men omkring 60 eksemplarer overlevede i Gran Paradiso- og Vanoiseområdet. [5] Den var intenst jagtet, både som sport, men også fordi dele af den blev brugt i terapeutisk sammenhæng:[4] Man lavede amuletter af en lille tværformet knogle tæt på dyrets hjerte, som skulle beskytte mod voldelig død.[3] På grund af den store nedgang i bestanden oprettede, den kommende konge, Victor Emmanuel, det Det Kongelige Jagtreservat Gran Paradiso i 1856, og der blev ansat vagter for at beskytte alpestenbukken. Stier der dengang blev udlagt til stenbukken bruges stadig i dag, som en del af 724 kilometer langt net af markerede stier og muldyrspor.[4]
I 1920 Victor donerede Emmanuel 2.s barnebarn Kong Victor Emmanuel 3. parkens oprindelige 21 kvadratkilometer,[4] og parken blev oprettet i 1922.[2] Det var Italiens første nationalpark.[6][7] På trods af parkens tilstedeværelse var stenbukken udsat for krybskytteri frem til 1945, da der kun var 419 tilbage. Beskyttelsen blev øget, og nu er der omkring 4.000 alpestenbukke i parken.[4]
Geografi
Gran Paradiso mountain.Plateau de Nivolet.
Parken ligger i De grajiske Alper i regionerne Piemonte og Valle d'Aosta i det nordvestlige Italien.[2][3] Den omfatter 703 kvadratkilometer alpint terræn.[4] 10% af parkens areal er skovdækket. 16.5% er landbrugsområde, bl.a. med græsning, 24% er uopdyrket, og 40% er golde områder. 9.5% af området er dækket af 57 gletsjere, [3] og parkens bjerge og dale er dannet af gletsjere og floder.[8] Parkens område ligger mellem 800 og 4.061 meter over havet, med en gennemsnitshøjde på 2.000 meter.[2] Dalbundene i parken er skovdækkede, mens der er alpine områder i højderne og klipper og gletsjere højest oppe.[8] Gran Paradiso er det eneste bjerg i Italien over 4.000 meters højde, hvor hele bjerget ligger i landet.[9]Mont Blanc og Matterhorn kan ses fra bjergtoppen.[9] I 1860 var John Cowell den første til at bestige toppen.[10] Mod vest har parken grænse tilden franskeParc national de la Vanoise.[2] Samlet er de to nationalparker det største beskyttede område i Vesteuropa.[4] De samarbejder om beskyttelsen af alpestenbukken som har sæsonmæssige vandringer hen over grænsen.[11]
