National Crime Syndicate var et navn givet af den amerikanske presse til en løst sammensat kriminel organisation bestående af en række amerikanske mafia-familier og andre kriminelle grupperinger. Organisationens primære deltagere var tæt knyttet til den italiensk-amerikanske og den jødisk-amerikanske mafia, men havde også tilknytning til den irsk-amerikanske mafia og andre kriminelle grupperinger. Organisationen blev etableret i 1929 og menes at være ophørt i 1950'erne.
Organisationen etablerede en "udøvende gren", Murder, Inc., der udførte hundredevis af drab på vegne National Crime Syndicate i 1930'erne og 1940'erne.
Historie
Ifølge litteraturen om organiseret kriminalitet i USA blev ideen om en overordnet organisation, der skulle koordinere de større amerikanske sammenslutninger, udtænkt af gangsterenJohnny Torrio, der sammen med Al Capone drev gangsterorganisationen The Chicago Outfit.[1] Andre kilder angiver, at idéen blev udtænkt af gangsteren Charles "Lucky" Luciano.[2][3][4]
Organisationens "udøvende gren" bestod af en række mafiamedlemmer fra Brooklyn i New York City, der udførte en række likvideringer i 1930'erne og 1940'erne på bestilling af mafia-bosserne i National Crime Syndicate. Den "udøvende gren" fik af amerikanske medier tilnavnet "Murder, Inc." og var ledet af Buchalter og Anastasia, der rapporterede til Lansky og Adonis.
Selvom flere af organisationens medlemmer blev stillet for en domstol og i flere tilfælde idømt langvarige fængselsstraffe og dødsdomme, er detaljerne om organisationens ophør uklare. I slutningen af 1940'erne var Murder Inc. ophørt med at fungere og de fleste af National Crime Syndicates ikke-italienske dele faldet fra. En række personer, eksempelvis Lansky, fortsatte aktiviteterne i samarbejde med den italienske mafia.
I journalisten Robert Laceys biografi om Meyer Lansky, Little Man (1991), argumenterer Lacey for, at der aldrig eksisterende et National Crime Syndicate, men at det "blot" var et begreb, der var blevet sammenblandet med den amerikanske mafia.[8]
Referencer
^Abadinsky, Howard (2009). Organized Crime. Cengage Learning. s. 115.
^Sifakis, Carl. The Mafia Encyclopedia (Second udgave). Checkmark Books.
^Eisenberg, Dennis & Dan, Uri & Landau, Eli (1979). Meyer Lansky: Mogul of the Mob. Paddington Press.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter (link)