Muslingebanker
Muslingebanker er rev af tætsiddende muslinger, der har fæstnet sig på havbunden. Der findes også muslingebanker i ferskvand. I Danmark er der 152 registrer
Muslingebanker er rev af tætsiddende muslinger, der har fæstnet sig på havbunden. Der findes også muslingebanker i ferskvand. I Danmark er der 152 registrerede muslingearter, men ikke alle rr rev-dannende, da nogle f.eks. graver sig ned i sandbund, ligesom knivmuslinger.
Muslingebanker etablerer sig på steder med stor vandgennemstrømning, som bringer ilt, næringsstoffer og fødeemner med sig. Derfor findes de ofte på lavt vand, hvor tidevandet bestemmer miljøet. De kan dog også etablere sig på dybt vand, hvor de dybere havstrømme løber; det ses f.eks. omkring Færøerne.
Muslingebanker er udbredt overalt i de danske farvande, inklusiv Færøerne og Grønland. De findes især i Limfjorden og Vadehavet, hvor der foregår et intenst muslingefiskeri.
Der findes mange arter af muslinger. I de danske farvande domineres muslingebankerne af blåmuslingen. Omkring Færøerne er det fortrinsvist hestemusling og ved Grønland kammusling, som dominerer.
Miljøbetydning
Muslingebanker har stor betydning for havets flora og fauna på mange niveauer. De renser vandet for miljøfremmede stoffer, forurening, forskellige giftstoffer, radioaktive stoffer, overskud af næringsstoffer, uønskede bakterier og algeblomst. Samtid udgør de et vigtigt fødegrundlag for både fisk, pattedyr (f.eks. marsvin), fugle og mennesker. Muslingebanker har derfor stor biologisk og økonomisk betydning verden over.
Muslingebanker bruges af disse grunde ofte som 'indikator-miljøer', som kan afsløre og vise havets og dets økosystemers sundhedstilstand. [1] [2] [3] [4]
Erhverv
Muslingebanker er stadig af stor økonomisk betydning på verdensplan, idet der foretages 'muslingeskrab' med jævnlige mellemrum med forskellige teknikker, såsom bundtrawl. Muslingeskrab på muslingebanker er de senere år delvist afløst af muslingeopdræt på reb (linemuslinger), pæle og lignende. I Danmark foregår erhvervsfiskeri af muslinger primært i Limfjorden, hvor der stadig foretages mange muslingeskrab om efteråret. Der fiskes også erhvervsmæssigt i Isefjorden, langs de østjydske kyster og i Vadehavet, men i mindre omfang end i Limfjorden, hvor der i gennemsnit blev opfisket 64.000 ton muslinger årligt i perioden 2001-2006. [5]
I 2002 blev Dansk Skaldyrcenter (DSC) oprettet i Nykøbing Mors, støttet af bl.a. EU midler til regional udvikling. Skaldyrcenteret er en erhvervsdrivende fond til fremme af bæredygtigt opdræt, fiskeri og industriel forarbejdning af skaldyr, herunder muslinger. Centret ledes af en bestyrelse med repræsentanter fra erhverv, kommune, region og forskning og deltager i forsknings-, forsøgs- og udviklingsprojekter.
Sikkerhed
Når man indsamler muslinger til konsum, skal man være opmærksom på at indsamle i 'åbne områder', hvor der ikke er risiko for skaldyrsforgiftning. Fødevarestyrelsen orienterer løbende borgere og erhvervsliv om, hvilke områder der er åbne og lukkede. [6]
Referencer
- ^ 4.5 Biologisk effektmonitering - muslinger Teknisk anvisning for marin overvågning (DMU 12.12.05)
- ^ Muslinger afslører global forurening Virtual Galathea 3
- ^ Stort Biorev-projekt genskaber muslingebanker i Nørrefjord Arkiveret 9. august 2013 hos Wayback Machine FiskerForum (20.04.12)
- ^ Etablering af biogene rev - vejen til nyt liv i danske fjorde?[permanent dødt link] DTU Aqua
- ^ Vandplan 2010-2015 Limfjorden; Miljøministeriet 2011 (s.121-122)
- ^ Muslingeovervågning Arkiveret 30. september 2013 hos Wayback Machine Løbende orientering om åbne og lukkede områder (Fødevarestyrelsen)
Ekstene henvisninger
- Dansk Skaldyrcenter Fondens egen hjemmeside
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.