Mjødurt

Slægten Mjødurt (Filipendula) tilhører Rosenfamilien og er udbredt med 15 arter i Europa, Asien og Nordamerika.[1] To af arterne er vildtvoksende i D

Mjødurt
Mjødurtslægten
Almindelig mjødurt trives på våd bund.
Almindelig mjødurt trives på våd bund.
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenRosales (Rosen-ordenen)
FamilieRosaceae (Rosen-familien)
SlægtFilipendula
Hjælp til læsning af taksobokse

Slægten Mjødurt (Filipendula) tilhører Rosenfamilien og er udbredt med 15 arter i Europa, Asien og Nordamerika.[1] To af arterne er vildtvoksende i Danmark.

Etymologi

Slægtsnavnet Filipendula kommer fra de latinske ord filum "tråd" og pendulus "hængende" og henviser til knoldet mjødurts stængelknolde, der er forbundet til hinanden med trådlignende underjordiske stængler.[2]

Beskrivelse

Mjødurt er stauder med kraftige jordstængler, der grener sig sympodialt (dvs. det er sideskuddene, der fortsætter væksten, ikke hovedskuddet).

Bladene er typisk fjersnitdelte. Blomsterne er samlet i en stor, endestillet stand med talrige, hvide eller lyserøde, regelmæssige blomster. Frugten er en tør flerfoldsfrugt, der dannes af frugtblade, der former enkeltrummede follikler eller nødder (achener), der sidder fast på blomsterbunden og kan være snoede omkring hinanden.[1]

Taksonomi

Almindelig mjødurt (Filipendula ulmaria)
Knoldet mjødurt (Filipendula vulgaris)

Mjødurts blomster og blomsterstand er meget lig Spiræa, og indtil 1879 blev de da også henregnet til samme slægt i Rosenfamilien.[3] Til Spiræa regnes nu kun arter med egentlig (opspringende) bælgfrugter[4]. Molekylære studier af DNA-sekvenser har har ledt til at mjødurt og Spiræa nu regnes nu for at tilhøre hver sin underfamilie i Rosenfamilien.[5] Mjødurt tilhører således underfamilien Rosoideae, som rose, jordbær og potentil også tilhører, medens Spiræa tilhører underfamilien Spiraeoideae, som bl.a. æble, slåen og tjørn tilhører.

Ifølge den seneste revision af slægten mjødurt findes der på verdensplan 15 arter fordelt på fire sektioner.[1]. De to arter, der vokser i Danmark, tilhører samme sektion.

Sektion Filipendula

  • Almindelig mjødurt (Filipendula ulmaria). Almindeligt forekommende i Danmark på fugtig-næringsrig bund.[6]
  • Knoldet mjødurt (Filipendula vulgaris). Relativt sjælden i Danmark på overdrev med tør, næringsfattig og kalkholdig bund.[7]
  • Filipendula vestita
  • Filipendula festosa
  • Filipendula megalocarpa

Sektion Albicoma

Sektion Hypogyna

  • Filipendula occidentalis

Sektion Schalameya

  • Kæmpemjødurt (Filipendula camtschatica). Dyrkes som prydplante i Danmark og er sjældent fundet forvildet.[8]
  • Filipendula glaberrima
  • Filipendula fomosa
  • Filipendula multijuga
  • Filipendula tsuguwoi
  • Filipendula kiraishiensis

Galleri

Referencer

  1. ^ a b c Schanzer, I.A. (1994) Taxonomic Revision of the Genus Filipendula Mill. (Rosaceae). Journal of Japanese Botany 69: 290-319.
  2. ^ Gilbert, H. (1964) Glossary of the British Flora. Cambridge University Press.
  3. ^ Maximowicz, C.I. (1879) Adnotationes de Spiraeaceis. Acta Horti Petropolensis 6: 105–261.
  4. ^ Christiansen, M.S. (1958) Danmarks Vilde Planter. Branner og Korch, København.
  5. ^ Potter, D., Eriksson, T., Evans, R.C., Oh, S., Smedmark, J.E.E., Morgan, D.R., Kerr, M., Robertson, K.R., Arsenault, M., Dickinson, T.A., Campbell, C.S. (2007) Phylogeny and classification of Rosaceae. Plant Systematics and Evolution 266: 5–43.
  6. ^ Almindelig mjødurt. Naturbasen. Hentet 3. februar 2022.
  7. ^ Knoldet mjødurt. Naturbasen. Hentet 3. februar 2022.
  8. ^ Kæmpe-Mjødurt. Naturbasen. Hentet 3. februar 2022.
Søsterprojekter med yderligere information:

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.