Milten er et aflangt organ i venstre side af bughulen.[1] (Den hedder spleen på græsk og engelsk og lien på latin). Under normale forhold kan milten ikke mærkes. Tidligere troede man, at sidesting havde noget med milten at gøre.
Milten filtrerer gamle blodceller fra blodet, nedbryder dem og filtrerer jern som genbruges.[2][3] Desuden renser den blodet for bakterier.[4]
Milten betyder meget for røde blodlegemer (erythrocytter) og immunsystemet: Det fjerner gamle røde blodlegemer og indeholder en blodreserve, som er værdifuld ved hæmoragisk chok, og genbruger jern.
Milten syntetiserer antistoffer i sin hvide pulpa og fjerner antistofbelagte bakterier og antistofbelagte blodceller ved blod- og lymfecirkulation. En undersøgelse fra 2009 om mus, viste, at miltens røde masse udgør et reservoir, der indeholder over halvdelen af kroppens monocytter. De omdannes til dendritiske celler og makrofager ved at bevæge sig til skadet væv (som hjertet efter myokardieinfarkt) samtidig med, at vævsheling fremmes.
Milten er et aktivitetscenter for det mononukleære fagocytsystem og er som en stor lymfeknude, da dets fravær forårsager visse infektioner. Placeringen på mennesket ses på illustrationen